Dommeren. Skriveren. Betjentere. Leander.
Betjent: (Kommer først med et Røgelseskar) Jeg maa ryge, for at Troldommen skal ingen Magt have.
Dommeren: Børnlille! Jeg har aldrig siddet paa mit Dommersæde med saadan Forskrækkelse, som jeg sidder idag; thi her handles ikke om Mord, Tyverie, Vold eller andet deslige, men at udrødde Troldom udaf Staden, som maaskee har grebet videre om sig, end vi tænker. Kalder ind Hovedmanden først, at vi kand høre ham alleene. Siden vil vi examinere de andre, og endelig confrontere dem sammen. Ak ak ak, vor kjære Sorø!
(Den Anklagede (Leander) kommer ind)
Dommeren: Lad ham ikke komme mig faa nær. Hører I vel? Bliv staaende, Menneske, ved Skriverens Side.
(Skriveren flytter sig op til Dommeren)
Dommeren: Bliv kun siddende, Herr Skriver!
Skriveren: (Skjælvende). Jeg vil nok staae her og skrive, Herr Dommer, thi det er saa mørkt ved den anden Side.
Dommeren: Ej, blir I kun siddende; der er jo ligesaa lyst som her.
Skriveren: Nej, jeg takker skyldigst; jeg kand, min Troe, ikke see en Bogstav ved den anden Side.
Dommeren: Jeg befaler jer at sidde paa jer gamle sæde.
(Skriveren sætter sig skjælvende ned, seer sig ofte tilbage, og har adskillige Ophævelser, naar den Beskyldte kommer ham for nær, hvilket varer den hele Act)
Dommeren: Hør, unge Karl, tilstaaer du, at du est skyldig udi den Sag, som du est arrestered for?
Leander: Ja, jeg gjør, Herr Dommer! Jeg gaaer aldrig fra min Haand.
Dommeren: (Sagte) Ha ha, det fik vi det at vide, at han har gjort skriftelig Contract med Fanden. (Højt) har du skrevet det med dit eget Blod?
Leander: Det er et sælsomt Spørsmaal, Herr Dommer, om jeg maa tale frit; saalænge jeg har Blæk at skrive med, bruger jeg ikke Blod.
Dommeren: (til den næst staaende, sagte) Kand man og forskrive sig til Fanden med Blæk.
Betjent: Ja, jeg troer, Herr Dommer, thi man har Exempler derpaa.
Dommeren: Vi behøver ingen anden examen, hvad hans Person er angaaende; thi han tilstaaer det selv.
Leander: Jeg har aldrig nægtet det, Herr Dommer, men jeg kan ikke begribe, hvi man handler saaledes med mig, og trækker mig i Arrest for saa ringe Sag.
Dommeren: Ak Himmel! Er det en ringe Sag? Skriv, Herr Skriver, at han offentlig udi Retten har sagt, at det er en liden Sag.
Leander: Ja, og jeg erbyder mig strax at deponere her i Retten 25 Rigsdaler til videre.
Dommeren: Skriv, Herr Skriver, at han offentlig tør lade sig mærke med at ville bestikke Retten.
Leander: Jeg vil ikke bestikke Retten; men -
Dommeren: Hold din Hund, til jeg spør videre. Hvor længe er det, siden du gjorde den Forskrivelse?
Leander: Vexelen er sex Maaneder Gammel; men -
Dommeren: Sex Maander gammel! (Sagte) Jeg maa lee deraf, at han kalder det en Vexel, og gjør Fanden til Vexelerer.
Skriveren: Fanden, Herr Dommer, aber Menneskene efter udi alting, og begynder nu ogsaa at handle med Vexler. Jeg kand troe, at han gir Contracten Navn af Vexel, eftersom Vexelret er den største.
Dommeren: (Højt) Det er forskrækkeligt, hvordan saadant har kunnet være dulgt et halvt Aar.
Leander: Manden har havt Taalmodighed med mig, og ladet den fornye indtil nu.
Dommeren: Du er jo saa vel oplyst, at du burde tage dig vare for den Mand.
Leander: Hvi saa? Det er jo en skikkelig Mand.
Dommeren: Skriv, Herr Skriver! Han kalder ham en skikkelig Mand. (Sagte) Det er Fanden, som taler af hans Mund.
Leander: Han har aldrig gjort mig nogen Fortræd, men havt god Credit for mig indtil nu.
Dommeren: Du stiller dig taabelig an, min Karl, ligesom du ikke vidste, at han altid gir Folk Credit til en Tid, men siden piner dismere. Hvor længe er siden du var i Kirke?
Leander: Det er ikke Otte Dage siden. Men jeg kand ikke begribe, hvad slige Spørsmaal gjøre til denne lumpene Sag.
Dommeren: Er det du selv, som taler, ung Karl, eller er det Fanden? Skriv, Herr Skriver, at han kalder det en lumpen Sag.
Leander: (Træder til sife) Jeg troer, Dommeren og alle Mennesker her i Byen er splitter gall. Jeg maa gjøre mig gall med, saa maaskee det tør gaae bedre.
Dommeren: I hvilken Kirke est du døbt.
(Leander vrænger Munden, og stiller sig gall an)
Dommeren: Ak Himmel! See hvilke Convulsioner han fik, da man nævnte det Ord. Skriv, Herr Skriver -
(Skriveren kryber under Bordet)
Dommeren: Hvor blev Skriveren af? Ak Himmel, hvilket Koglerie! Jeg troer han er forsvandt.
Betjent: Nej, Herr Dommer! Han sidder under Bordet.
(Leander gør Grimasser igjen, hvorpaa han blir trækket ud. Skriveren kryber frem igjen.)
Dommeren: Gid vi havde vel Ende paa denne Sag. Det er forskrækkeligt at have med de Slags Folk at bestille. Men man maa forrette sit Embede.
Skriveren: Ja vist, Herr Dommer, thi det heder: "Scheu das Recht, und thue den Teuffel nicht".
Dommeren: Ja, I har en Ære at tale med, som kryber under Bordet.
Skriveren: Det faldt en Pen ned for mig, Herr Dommer! Jeg gjorde det, min Troe, ikke af frygt.
Dommeren: See vel til, at der falder ikke flere Penne ned;
thi her staaer større Post tilbage endnu.
