Dommeren. Skriveren. Betjent. De to andre Acteurs.
Dommeren: Jeg formaner eder, at I bekjender frivillig eders Ondskab, og nøder os ikke til det Middel, som vi ugjerne bruge, nemlig at udpresse Sandheden ved pinlig Forhør. Eders Collega har udlagt jer alle og tilstaaet sin Misgjerning, hvorfor han har undgaaet det, som I trues med, og slet og ret uden foregaaende Pinsel skal dø for sine Synder. Efterfølger hans Exempel, det er det bedste Raad, jeg kand give eder, og udlægger de andre som ere i Ledtog med eder.
Første Comoediant: Vi har aldrig hverken gjort eller tænkt at gjøre de Ting, som vi tiltales for, haaber ogsaa, at vi ikke bliver fordømte paa et ondt Menneskes falske og løse Angivelse; thi hvis saadant kand overbevises os, vil vi aldrig vægre os for at undergaae den Straf, som Loven dicterer.
Dommeren: Det er ikke rimeligt, at et Menneskes Ondskab skulde være saa stor, at det uden Henseende til ringeste Nytte eller Fordeel skulde ville styrte sine Venner udi saadan Ulykke. Jeg seer derfor, at I ere haardnakkede, og vil endelig underkaste jer pinlig Forhør.
Første Comoediant: Vi kand og bør ikke lyve os selv paa slige gruelige Misgjerninger, naar vi ere ganske uskyldige.
Dommeren: Herr Skriver! Examinerer I dem, det bedste I kand; thi vi vil forsøge de lempeligste Middeler, førend vi skride til de haarde.
(Skriveren, som sidder og lugter til et Hovedvandsæg, stille sig an som han er hæs for sit Bryst, peger paa Brystet, og siger med hæs Stemme, at han er saa elendig for sit Bryst, at han ikke kand tale.)
Dommeren: Den hæshed kom jer hastig paa; det er Skam at være saa frygtagtig. Bliv kun siddende; jeg skal nok forrette det selv. Hører, I Syndere! Siger mig, hvo har først forført jer til at øve den sorte Konst?
Første Comoediant: Ingen har forført os, og vor sidste Bekjendelse skal være, at vi aldrig har øvet den.
Dommeren: Siger mig da, hvor længe er det siden eders Cammerad slog sig først dertil?
Første Comoediant: Det er os ganske uvitterligt; thi havde vi vidst noget derom, havde vi strax givet det tilkjende.
Dommeren: Jeg mærker nok, at de ikke vil bekjende; lad den
første komme ind for at overbevise dem det selv.
