Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Kong Karls Land mellem fordelt Is og fandt sig den 20 i 5 å 6
Miles Afstand fra samme. Den 21 sejlede han i nordostlig Retning
henimod det 3:dje Öland og stod paa 78° 24’ n. Br. omkring 4 å 5
Mil fra Land og ligefor Sundlöbet mellem anden og tredje Ö. Denne,
sidste saaes ved sit sydvestlige Hjörne omgivet af forskjellige smaa
Öer. Luften var klar og skyfri til alle Kanter. Den anden Ö er ved
et efter Gisning omkring 3 Mil bredt Sund adskilt fra Kong Karls
Land, og det tredje Öland fra det andet ved et omkring 1 Mil bredt ✓
Sund. Sammen med Kong Karls Land danne disse to nyopdagede
Öer en samlet Ögruppe, der skyder frem i Retning fra SV til NO
eller ONO, og som mod Öst, saavidt det kunde sees, afsluttedes med
den tredje Ö. Den anden Ö beskrives af Andreasen som noget
mindre end Kong Karls Land og bygger et enkelt kuppeformigt
Fjeld-parti. Det tredje Öland er derimod i Störrelse naermere at
sammen-stille med Kong Karls Land og bygger et höjt plateauformigt
Fjelddrag med stejlt Afhaeng saavel med SV som NO.
I de fölgende Dage sejlede Andreasen om Kong Karls Lands
vestlige Hjörne og antog han fra sammes nordlige Side i nordostlig
Retning at skimte et Öland, der i Tilfaelde maa vaere at henlaegge
nordenfor den ovennaevnte östligst beliggende Ö og maaske naermest
at sanimenstille med den af Kjeldsen tidligere paaviste »Hvide-ö>. I
I Henhold til de her fremlagte Rejseberetninger have Forholdéne
i Strögene om Spitsbergen i Aar i flere Retninger vist et ganske saereget
Praeg. Den heiß Vestkyst fra Sydkap nordo ver til Amsterdam-Eiland
har gjennem den hele Sommer paa det nsermeste vaeret spaerret ved
et flere Mile bredt Baelte af Kystis. Som bekjendt er Adgangen til
Spitsbergen i Regelen aaben allerede fra den tidiigste Forsommer. I
saa Henseende kan selv de aeldste Ishavsfarere ikke mindes, at
Vest-kysten nogensinde tidligere har lagt saaledes afstsengt som netop i
Aar. I Modsaetning hertil har Strögene östenom Spitsbergen i Aar
vaeret langt mere isfri, end Tilfseldet har vaeret paa mange Aar.
Som-meren 1884 er i saa Henseende naermest at sammenstille med
Somme-ren 1872, da Kong Karls Land for förste Gang blev betraadt. Vore
Fangstfarere udtale sig ogsaa enstemmig derhen, at Forholdene her i
Aar vilde have vaeret overordentligt günstige for et Undersögelsestogt
efter det öst-spitsbergske Hav. At saa ogsaa i Virkeligheden har
vaeret Tilfaeldet, derfor vidner ogsaa tilfulde de betydningsfulde Bidrag,
som vore Fangstfarere derfra have medbragt til Belysning af
Forholdene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
