Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grunden til disse saa saereget fremtrasdende Forholde er
naturligvis naerfnest at söge i de under Vaar og Sommer raadende
Vind-forholde/ Sydvestlige, vestlige til nordlige Vinde har saaledes vaeret
staerkt forherskende efter Strögene saavel vest, nord som östenom
Spitsbergen. Langs Vestsiden af Ölandet er Fjord- og Kyst-isen der*
under bleven sammenstuvet efter et bredere Baelte, der paa det
naer-meste staengte Adgangen til Landet, medens Farvandet langs
Öst-Spitsbergen har vaeret forholdsvis isfrit, idet Isen her i stort Maal er
bleven stuvet hen mod Novaja Semlja, og har Farvandet mellem dette
Land og Frants Josefs Land rimeligvis den hele Sommer og Höst
igjennem vaeret isfyldt. Efter de sydlige Partier af det
öst-spitsberg-ske Hav laa fast Iskant endnu den 3 Juni i ikke mer end 30 Miles
nordvestlig Afstand fra Vardö. I Tidsrummet mellem 15 og 25 Juni
var den sydlige Iskant vistnok trukket adskillig tilbage nordover, men
endnu i Begyndeisen af August Maaned skjöd den sig paa en Laengde
af 38° ned til 73° 50’ n. Br. I Löbet af Juli Maaned fulgte den
östlige Iskant Novaja Semljas Vestkyst, adskilt fra samme ved et
5 å 6 Mile bredt Baelte, men naaede allerede ved Admiralitets-ö
selve Landet og staengte her for enhver videre Fremtraengen mod
Nord. I Strögene östenfor Nord-Ostland og om Kong Karls Land var
derimod Farvandet udigjennem August Maaned awibent og forholdsvis
isfrit. Hvorvel Spitsbergens Nordside i det Hele var noget lettere
tilgjaengelig end Vestsiden, var dog Isforholdene her paa Grund af de
forherskende vestlige og nordlige Vinde i höj Grad ugunstige. Den
20 og 23 Juli knustes saaledes under den voldsomme Isskruvning
trende Fangstfartöjer, der laa til Ankers ved Mosselbay. Den 30 Juli
havde tvende Fangstfartöjer, der fra Nordsiden i Begyndeisen af Juli
vare naaede ind til Hinlopen, en lignende Skjaebne.
Paa Grund af de her omhandlede, kortelig skitserede Isforholde.
sögte derfor ogsaa Flerheden af Fangstfartöjerne hen til de ellers i
Regelen mere utilgjaengelige Strög af Spitsbergens Östside, og her
lyk-kedes det ogsaa flere af disse at naa laengere frem end, saavidt vides,
nogensinde tidligere. Det vaesentligste Udbytte i geografisk
Hense-ende er derfor ogsaa knyttet til de her under mer end almindelig
gunstige Forholde gjorte Iagttagelser.
Som bekjendt blev Kong Karls Land förste Gang betraadt i 1872
af Skipper Nils Johnsen af Tromsö, idet han den 17 August ankrede
ved Öens nordostlige Spidse, der paa Mohns Kart (Petermanns Mitth
1873, Kartplade N:o 7) er henlagt paa 79* 10’ n. Br. og32° 20’ o. L.
Landet er paa naevnte Kart afsat i Henhold til de Oplysninger, der gaves
af ovennaevnte Johnsen samt af Kaptejn Altmann af Hammerfest, dery
nogle Dage tidligere var naaet frem til Ölandet, og derunder havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
