Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afgik den 6 oktbr under en frisk nordost fra Storfjorden og nåede
den 14 til Tromsö.
M. Ingebrigtsen, jagt Hvidfisken af Tromsö, drægtig 54
reg.-tons, afgik fra Tromsö den 28 april, stödte den 18 maj på iskant i
omkring 12 mils nordvestlig afstand fra Beeren Eiland. . Sejler
herfra vestover og holder det gjennem hele juni måned til udi
begyndelsen af juli måned gående under bakning frem og tilbage mellem
74° til 76° n. br. og 5° til IT o. 1. Gr. — altid i åbent farvand. Den
15 juni befandt han sig på en brede af 75° og en længde af 5° 30’.
En havtemperatur i dagfladen af 0° med sörpet vand tydede ligesom
tilstedeværelsen af ismåse hen på at iskant var nær. Ingebrigtsen
sejler i begyndelsen af juli i nordostlig retning op mod Spitsbergen,
fölger her Spitsbergsisens vestkant nordefter til henimod nordenden
af Prins Charles Foreland og sætter herfra — i en afstand af 2 mil
fra land — kursen ret i vest. Efter her at have sejlet 15 mil ret ud,
stödte han på tæt iskant, tilhorende vestisen. Den 5 juli vendte han
tibage, kom den 6 under land ved Prins Charles Foreland gjennem
fordelt is gjennem et 3 miles bredt bælte. Sejler herfra under
nordlig og nordvestlig vind ind til Isfjorden, fremdeles gjennem fordelt is.
Den ytre del af fjorden fra mundingen indtil en linje, trukket fra
Safe bay over til Kul bay, var ganske isfri, den indenfor liggende del
af fjorden derimod isdækket. Ingebrigtsen opholdt sig i Isfjorden
ndtil 2 august og gjennem hele dette tidsrum var isforholdene her
temmelig uforandrede. Först den 9 og 10 august var Isfjorden
bleven ganske isfri. Allerede 8 juli lod det sig gjöre gjennem en åben
ende langs land fra Isfjorden at nå sydover til Storfjorden.
De ismasser, der dække de her omhandlede havströg, danner
naturligvis ikke dele af et enkelt ipere sammenhængende hele. De
forskjellige större og mindre landpartier, der stige frem efter
polarströ-gene her, har nemlig delvis grupperet sig således, at de omkredse
forskjellige i hydrografisk henseende mere udskilte havbækkener.
Ström-og meteorologiske forholde ere for en væsentlig del betingede af den
forskjelligartede fordeling mellefn hav og land, og idet isdannelsen og
isdriften er betinget af disse, vil isforholdene naturligvis arte sig
höjst forskjellige efter hvert enkelt i denne retning mere selvstændigt
optrædende havströg. Fra det brede Grönlands-hav, der som en del
af Atlanterhavet skyder sig nordover mellem Grönland og Spitsbergen
op til det ukjendte polarbækken, ligger således udskilt som et mere
selvstændigt optrædende havbækken det öst-spitsbergske hav — be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
