Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grændset af Spitsbergen, Frants Josefs land og Novaja Semlja.
Östen-om Novaja Semlja ligger det Kariske hav som et eget vel afgrændset
bækken. Også havstrækningen på nordsiden af Spitsbergen mod öst
henover mod de Syv öer danner et i flere retninger mere
selvstændigt optrædende led. I henhold hertil lader ismasserne efter de i
denne afhandling omhandlede polarströg sig ret naturligen sondre i
fölgende mere selvstændigt optrædende led, nemlig
a. Vest-isen efter Grønlandshavet.
b. Nord-isen i strögene norden om ”Spitsbergen.
c. Öst-isen efter det öst-spitsbergske hav.
d. Kara-isen efter det Kariske hav.
Ligesom hver af disse afdelinger på en vis måde i sin oprindelse
er udgået af noget forskjelligartede forholde, så har også hver af disse
sin særlige årlige udviklingshistorie. Hvorvel denne også inden hver
enkelt af de nævnte afdelinger fra det ene år til det andet kan arte
sig noget afvekslende, bevarer den dog i det hele og store et vist
samstemmende men dog særligt grundpræg.
Hvad vestisen angår, så danner denne et bredt bælte, der fra de
ukjendte polartrakter skjær sig i sydlig eller sydsydostlig retning
vestenom Spitsbergen. Tidligere på året skjær den sig fra omkring
74° n. br. i sydvestlig retning om Jan Mayen. Udefter sommeren
trækker östkanten og sydkanten sig stadig længere mod vest og nord
og i slutningen af maj måned vil Jan Mayen i regelen ligge helt
udenfor vestisens område. Langs det nordvestlige hjörne af Spitsbergen
synes derimod vestisens östgrændse i det hele og store at beholde
sin plads nogenlunde uforandret. Med hensyn til vestisens
nord-grændse så er det vistnok at forudsætte, at vestisen i det hele og
store står i umiddelbar sammenknytning med polarbækkenets mere
sammenhængende is- eller drivismasser. Vestisen dannes nemlig for
den væsentligste del af drivismasserne, der skyde sig frem fra
polarbækkenet. Denne syddrift foregår imidlertid efter en ganske
storartet målestok. F. J. Dorst har således i en afhandling »Die
Eisbewe-gungen im Grönländischen Meere, 1869» — offentliggjort i Petermanns
Mittheilungen 1877 — opstillet den beregnin’g, at mængden af den
fra polarbækkenet ned efter Grønlandshavet drivende is årlig udgjör
mindst en trediedel af al den is, som polarbækkenet antagelig
rummer. Under forudsætning af at denne beregning nogenlunde vil holde
stik, vil det være åbenbart, at store afdelinger af det egentlige
polarbækken til sine tider kan være isfri — efter forholdenes medför snart
på et sted, snart på et andet. I henhold hertil vil der altså kunne
være grund til at forudsætte, at sådanne isfri flader til sine tider også
vil kunne skjære sig frem nordenfor vestisen og helt afskjære forbin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
