Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne Gaard er egendommelig og imponerende, thi Synskredsen lukker
rundtomkring af höie Fjelde og glittrende Jökler, den spidst tillobende
Strutur har Eyriksjökuls blaalig hvide Iskuppel til Bsggrund og
afgiver et smukt Skue, den sés endogsaa i denne Stilling fra de
fjerneste Egne af Borgarfjorden; mod öst og Syd begrænses Horizonten af
Langjökull med sorte Randfjelde og med Geitlands Lavastromme i
Forgrunden og af den smukke, regelmæssige, isdækkede, gamle Vulkan.
Ok. Gaarden Kalmannstunga bruges om Sommeren meget som
Natte-herberge for Reisende mellem Syd- og Nordlandet, thi naar Sneen er
töet op fra Fjeldene, er Kaldidalur og Grimstungnaheiöi den kortesto
og bedste Vei til Huna vatnssyssel; den tager kun 2 å 3 Dage fra
Thingvellir, men Kalmannstunga er den eneste Menneskebolig paa
Veien. Om Fornar og Efteraar bereises denne Vei især af
Althings-mænd, Studenter, Skoledisciple og Arbeidsfolk fra Sökanten, der om
Sommeren udleie sig til Höstarbeide blandt Bönderne paa Nordlandet.
Siden en regelmæssig Dampskibsfart blev etableret omkring Islande
Kyster, foretrække dog mange Söreisen for den besværlige Vei over
Fjeldene. Fra Kalmannstunga besteg jeg Fjeldet Strutur. Det atiange
Fjeld hæver sig lidt efter lidt til en Höide af c. 900 Meter; vi bleve paa
Fjeldet overfaldne af en stærk Storm med Regn, saa at vi i Nærheden
af Toppen neppe kunde holde os opreiste. Op til en Höide af hen ved
400 Meter o. H. bestaar Fjeldet af Basalt, men hele den överste Del
bestaar af grnalig, undertiden rodlig Breccie. Fra den överste,
spidse-Top er der i godt Veir en ypperlig Udsigt over de nordlige Höiflader
med de utallige Soer, over Jöklerne, Lavaström mene og Fjeldene, men
denne Gang var Udsigten alt andet end straalende, thi en tyk Taage
bölgede for Vinden frem og tilbuge over Scenen og tillod os kun af og til at
se et Glimt af Omgivelserne. Vi vare nu komne lige ind paa Livet af
Eyriksjökull, hvis majestætiske Kuppel af og til bröd igjennem Taagen;
det steile Fjeld dækkes överst af en Firnkuppel, hvorfra der do"
ingen Gletschere gaa ned, i det mindste ikke paa denne Side.
Eyriksjökull adskilles fra Langjökull ved det höitliggende, græslose
Flosa-skan), hvor der paa Sandene skal findes et Par Söer. Ved et lavt
sårskilt Fjeld, der kaldes Torfabæli, Vest for Eyriksjökull, har Hvitå
sit Udspring; ved dette Fjeld findes der nogen Græsning for
Kreaturer, ellers ere de omgivende Lavastromme ved Hvitåens Rende næsten
uden Vegetation; en Arm af Hallmundarhraun synes at have banet
sig Vei ned imellem Strutur og Eyriksjökull, og stöder her sammen
med Lavaerne fra Geitland og Langjökull. De store Flader paa
Höi-landet vare som oftest dækkede af Taage, men enkelte Gange
kundevi dog skimte nogle af de mange Söer, der udfylde alle Lavninger
paa disse med löse Masser dækkede Höiflader. Paa Tilbageveien fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
