Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg 146 Meter nedenfor Toppen tydelige Isstriber paa Breccien med
Retningen N 50° V; ellers træffer man sjælden Isstriber paa Breccien
eller Tuffen i Island, thi de ere næston altid bievne udviskede ved
Forvittringen af den blöde Bjergart. Selve Fjeldtoppen var
fuldstændig uden Planter, men lidt længere nede fandt man af og til nogle
Saxifragaceer mellem Stenene tilligemed Pedicularis flammea i
betydelig Mængde. I disse Egne synes Firnlinien omtrent at være 3000
Fod over Havet, men store Snedynger, der aldrig tö op, naa ned til
2500 Fod eller maaske lavere, hvor Forholdene ere særlig gunstige for
dem. Fra Kalmannstunga besögte jeg ogsaa den berömte Surtshellir,
en vældig Lavahulé i Hallmundarhraun. Denne store Lavaström skal
stamme fra Kratere ved den nordvestlige Ende nf Langjökull, men
den östlige Del af Lavaströmmen er endnu aldeles ukjendt og aldrig
bleven besögt af Reisende. Jeg behöver ikke længe at opholde mig
med Beskrivelsen af Surtshellir, thi denne mærkelige Lavahule er saa
ofte bleven beskrevet i forskjellige Reisebeskrivelser. Gjennem en
kjedelforraig Indsænkning i Lavaen kommer man ind i Hulens
Aab-ning. Eggert Olafsson, der bedst har undersögt Hulen, angiver dens
Længde til 839 Favne, Höiden til c. 35 Fod, Bredden c. 50 Fod.
Paa tre Steder er Taget styrtet ned, dog ere Væggene ved de to
förste af disse Aabningar saa lodrætte, at man der hverken kan komme
op eller ned; der findes flere Sidehuler, smaa frosne Soer o. s. v.,
inderst i Hulen findes bl. A. meget smukke Issöiler1. Det er ingen
let Sag at gaa i gjennem Surtshulen, thi Gulvet er allevegne dækket
med kantede, nedstyrtede Klippeblokke, hvorover man maa krybe paa
Hænder og Födder. Hulen har öiensynlig længe tjent som
Aflöbs-rende for den glödende Lava; den har i Begyndelsen udfyldt hele
Rummet og har paa Væggene efterladt Friktionsstriber og lignende
Mærker; senere er Tillöbet blevet mindre, og den glödende Ström har
sænket sit Niveau, derpaa er ogsaa denne mindre Ström forsvunden og
har efterladt sig som Mærke en Afsats midt paa Hulens Væg, og paa
denne have nogle af Sidehulerne deres Aabninger. Hulens Loft er
sammensat af basaltisk Lava med uregelmæssig Söileafsondring,
Væggenes Midtparti har et glaseret Overtræk, men deres nederste Del
be-staar af tynde Lavalag; hele Hulens Bygning er meget regelmæssig, saa at
Væggene sine Steder ser ud, som de vare opforte af Menneskehænder.
Til Surtshellir ere der knyttede flere Sagn, og den har ogsaa været
Skuepladsen for historiske Optrin af.lokal Interesse1 2; en Del afHand-
1 Ea nöiagtig Beskrivelse af Surtshellir findes i Eggert Olafssons Reise
Island, I, Sid. 238—53, 388.
2 Sml. P. E. K. KÄLUXD, Bidrag til en hist.-topogr.-Beskrivelse af Island, Ir
Syl. 338—43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
