Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og perverst om Preusserne, og man ‘behöver da ikke at gaa langt for
at finde Forklaringen. I Dronning Margretes Tid havde Danmark og
de nordiske Folk overhovedet Vanskeligheder nok med de »vendiske
Steder» (Civitates Slauiæ v. Slavicæ), der udrustede Vitaliebrödrene,
og med de preussiske Riddere, som havde bemægtiget sig Gotland,
til at en dansk Geograf kunde give sin og sin Samtids Stemning
Udtryk i de mindre rosende Betegnelser. Jeg föier hertil, at Pruteni er
Preussernes Navn i tyske og danske Kilder fra 14de og 15de
Aarhun-drede, medens det tidligere var Pruzzi, Pruci e. lign.; Forfatternes
Usikkerhed, om han skal regne »Pruteni» til Folkenavn eller geografisk
Begreb (natio vel notio), passer paa Tiden om 1400, men ikke paa
13de Aarhundrede, thi en saadan Tvivl kunde ikke opkomme i den
Tid, da »Pruzzi» virkelig var et Folkenavn.
Overhovedet maa jeg anse det for ganske usandsynligt, at der
forud for Cl. Clavus eller for Indflydelsen fra den latinske Ptolemæus
skulde have existeret ældre nordiske Karttegnere. I de nordiske
Litteraturer fra Middelalderen vilde visselig i modsat Fald Spor kunnet
paavises efter saadanne. Men hvad der haves af geografiske
Optegnelser taler i höi Grad derimod; i flere historiske Skrifter findes
geografiske Indledninger — saaledes som Traditionen var ligefra den latinske
klassiske Litteratur —, og man finder topografiske Beskrivelser,
Kurs-forskrifter o. 1., ja endog Karter, men disse af de sædvanlige H formede
fra den tidlige Middelalder, medens Kompaskarter efter italiensk
Mönster selvfølgelig ganske savnes. Hvad man kan paavise af astronomiske
Kundskaber, f. Fx. i Kongespeilet eller i den bekjendte Notits fra
Roskilde af 1274, naar heller ikke ud over den middelalderlige Horizont,
og navnlig anser jeg den sædvanlige Beretning om at man i Roskilde
i 1274 forstod at beregne Polhöiden for apokryf: paa angjeldende Sted
i Liber daticus Roskildensis tales kun om, hvor længe Solen er oppe
over Horizonten paa den korteste og længste Dag i Aaret, men
Polhöiden beregnes netop ikke, — et tydeligt Tegn paa, at man ikke
forstod dette. V.
V.
I det fölgende skal jeg foreöge at levere en forbedret Text af Cl.
Clavus’s Chorografi samt ledsage Texten med Oversættelse og
forklarende Kommentar. Til Bearbeidelsen har jeg foruden Nancy-texten (N)
samt medfölgende Facsimile benyttet Zamoiski-kartet (Z)} Udgaven af
Ptolemæus i Ulm 1482 (U), Schoner (Sch.) og Irenicus (Ir.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
