Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele taget er stort at stole på, synes det her ialfald at få en slags
bekræftelse.
Vi se altså, at Norges gamle landskabs- eller fylkegrændser endnu
efter så mange århundreders forlob og til trods for al gjensidig
vexel-virkning, ind- og udflytning giver sig på en så mærkelig måde
til-kjende med også craniologiske forskjelligheder, hvorpå jo milieuet ikke
kan tænkes at have nogen indflydelse, da overgangene ere for
pludselige, ligeså lidt som kunstig craniedeformation ved uhensigtsmæssigt
hovedtöi i barnealderen finder sted. Hånd i hånd med disse går da
også forandringer af målföret, ofte, hvor de naturlige forhold
begunstige det, med mærkelig skarpe grændser.
Foruden dialectforskjellen mellem Grænland og Agder viser sig
også en mærkelig forandring i bygningsskikken, idet såsnart man
kommer over Agders grændse, den af Eilert Sundt först iagttagne
og af ham under navn af den Nedenæsiske stueform beskrevne
bygningsmåde begynder at optræde, og selv når man kommer over til
Vest Agder, der dog vel med sikkerhed kan siges at være befolket af
den samme folkestamme, kun i forskjellig styrkegrad, finder man også
der en anden bygningsskik, nemlig den ligeledes af Sundt först
beskrevne såkaldte Mandalske stueform, indtil man igjen på Jæderen har
hans Jæderske stueform.1
Også i gårdsnavne er der en mærkelig vexling, specielt når man
kommer til Vest Agder, hvor gårdsnavn med endelse pÅ land ere så
mærkelig hyppigere end andensteds hertillands. At denne seige
hævden af sådanne grændser og specielt af sproggrændsen synes at måtte
bero på en delvis raceforskjellighed, synes indlysende, men når man
derhos finder en så stærk craniologisk forskjellighed, som på disse
kanter af landet, må jo sagen også med det samme betragtes som
given.
At der med denne betydelige forskjellighed i skalleform, foruden
de andre nævnte, hver for sig mindre betydelige, men tilsammen dog
nok så talende forskjelligheder, nödvendigvis også må fölge væsentlige
forandringer i charakter og åndelig typus, er jo omtrent selvsagt,
naturligvis modificeret i nogen grad ved krydsning med de andre
Bkalle-former med sine af dem betingede racecharakterer, men naturligvis
så meget stærkere accentueret, jo mere eneherskende den ene
cranie-form bliver.
Disse brachycephale egnes befolkning synes således at mangle
flere af den norröne eller germaniske, om man vil, stammes åndelige
charaktertræk, kanske specielt dennes praktiske sands, dristige foretag-
1 ElLERT Sundt, Bygningsskikken i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
