Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
somhed og seige udholdenhed, og man får således allerede af Aust,
men end mere af Vest Agders befolkning et bestemt indtryk såvel af
åndelig som legemlig veghed og dette ikke alene i arbeidsydelse, men
også i sygdomstilfælde eller andre omstændigheder, der fordre större
modstandskraft og energi (ved modgang i forretninger således f. ex.
snart modlöshed og opgiven af foretagendet). Det er ofte påfaldende
hvor forsagt, lidet djærv og foretagsom samt lidet udholdende såvel i
arbeide som foretagender en stor del af Agders befolkning er. Det
biir en hel del snak og talen om tingen, og man synes, at både
interessen og viljen skulle være der, men når det skal komme til
handling og blive til alvor, falde de hurtig fra — i det hele er der
en stærk tilböielighed til ræsonneren uden effectivitet. Jeg skal ikke
indlade mig på nærmere at definere den charakterforskjellighed, som,
når vi finde den renest fremtrædende, i almindelighed får
fælleds-benævningen i Vesti and scha rakt erem>, der er så velkjendt, og hvor
smålighed, misundelighed og sneversyn og en vis ligesom åndelig
for-kröblethed gjör sig så lidet tiltalende gjældende.
Det er nemlig meget vanskeligt for en retfærdig bedömmelse af
folkefærdet at afgjöre, hvad der kan skrives på
raceeiendommelig-hedens og hvormeget på milieuets, de yderst trange livsvilkårs
regning, der jo i dette tilfælde spiller en så stor rolle. At de yderst
små og fattigslige forhold i et i höi grad knapt og utaknemmeligt
jordsmon (hvor man f. ex. anser en gård med 5—6 kjör for en stor
gård), i generation efter generation må sætte sit præg i
folkecharak-teren og give den et fortrykt trangsyn på livet, avle misundelighed
ligeoverfor bedre stillede og en dermed forbunden gjennemgående
mistroiskhed, synes ikke at undres over.
Disse sørgelig trange livsvilkår har jo også sat sine mærker på så
mange andre måder blandt denne befolkning, således de höie tal af
sindssyge, höiere end .andensteds hertillands, ligeså af tæring,1 der
bortriver hele bondeslægter på de små, igjennem generationer
inficerede gårde, ligesom også radesygen i forrige århundrede herjede
disse bygder.
Men samtidig udmærker befolkningen sig ved sin sædelighed
(så vidt man kan bedömme dette efter de få uægte börn, der fodes
her), sin tarvelighed og nöisomhed og ved ikke, som ostlændingen er
så tilböielig til, at ville leve over evne. Derhos forsöge de også ærligen
at gjöre ret og skjel for sig og ikke blive nogen noget skyldig, hvad
just ikke heller hörer til den östlandske norske befolknings stærke
1 Dödsfald af tæring i procenter af samtlige dödsfald 1888—1890: Lister og
Mandals amt 25—28 ?£, Stavanger amt 25—26 %, Egersund By 25—26 %, Nedenæs
amt 24—25 %. Det samlede rige 16,» %.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
