Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
side, og her vise de ofte en ambition, som man ellers desværre savner,
hvor den også kunde synes påkrævet. Folket har et stilfærdigt,
venligt væsen og en dannet optræden, er stærkt religiöst med nogen hang
til pietisme og mörkt syn på livet, hvad vel også kan skyldes de
trange livsvilkår. Endskjönt de Bavne Germanens aristokratiske ætte*
stolthed og utprægede fölelse af standsforBkjel, mangle de dog ikke
trods sin åndelige veghed selvbevidsthed og stolthed. Selveiere ville
de således alle være, de kunde ikke finde sig i en husmands eller
leilændings beskedne om end sikre stilling, men foretrække, da deres
små gårde ikke kunne fode dem end sige familien, at arbeide på det
uvisse som simpel daglönner hos sin bedre stillede nabo — selveiere
ere de jo alligevel og föle sig derfor ligeså gode som disse. Kanske
dette dog kan stå i forbindelse med en tilböielighed til at ville gælde
for mere end hvad han virkelig er, en eiendommelighed der i religiös
hensende ofte får det utækkeligste udslag i hykleri. Muligens det
også kan være affödt af de locale forhold. Små og usle som deres
gårde så ofte ere, er det vel også årsagen til, at de så lidet hænge
ved disse sine fædrenegårde — hvad jo ellers er et charaktertræk hos
den aristokratiskt tænkende German og Nordbo — de bytte eller
sælge dem derfor også med den samme ligegladhed, som de bytte
heste, klokker eller piber — alting skal være »fal» (tilfals). Som én
modsætning til sin mangel på praktisk sands og foretagsomhed er
vestlændingen derimod mere indadvendt og reflekterende og kanske
mere et gemyts- og følelsesmenneske end dén hårdere fistlænding —
de have derfor også mere lyst til at befatte sig med abstracte materier
og mere sands for læsning og åndig beskjæftigelse, ligesom de også
ere mere veltalende end denne, der taler tungt og ofte i lakonismer.
De forstå således i höi grad at kunne belægge sine ord og tale
indsmigrende. På grund af sit stærkere udtalte følelsesliv ere de
derfor også lettere til at tage parti og lade sig lede end denne, der er
en mere uafhængig og selvstændig personlighed.
Kan nu historien give os nogen ledning i opfatningen og
forståelsen af disse det sydvestlige Norges eiendommelige
befolkningsforhold? Hvem har f. ex. været de förste landnamsmænd her, enten
den brachycephale kystbefolkning eller den dolichocephale folkekile,
der har trængt sig ind langs Skiensfjorden og op i Thelemarken?
Hvornår er denne del af vort fædreland befolket, og hvorfra ere de
komne, med hvem ere de i slægt?
De . fleste af disse spörgsmål kunne, alet ikke besvares eller
naturligvis i det höie8te conjecturalt, og man vil fortabe sig i hypotheser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
