Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at man af forskjellige grunde skånede ialfald kvinderne, og
dermed var jo også med det samme chancen given for den
oprindelige befolkning til at gjöre sin ethniske indflydelse gjældende
igjennem arv på mödrene side og atavisme forresten. Men det
svarede jo heller ikke egentlig regning at udrydde den gamle
befolkning, det var mere lönværdigt at gjöre den til skatskyldige eller
til trælle, når man vilde slå sig ned i landet. Man kan derfor
ved anthropologiske undersögelser af de nulevende befolkninger altid
vente at finde de forskjellige, selv de tidligste stammer eller racer,
hvoraf det er sammensat, repræsenterede – således f. ex. i
Vest-Tydskland og Holland endog Neanderthaloider.
Det er mig a priori næsten uforståeligt, at Skandinavien ganske
skulde have lagt udenfor og blevet uberört af de europæiske
folkeströmninger i den forhistoriske tid og især da under
folkevandringenes uhyre hvirvel.
Jylland er jo landfast med Tydskland og et frugtbart og
tiltalende landskab, måske i ikke mindre grad dengang end nu.
Det tilböd sig jo derfor som af sig selv som en heldig
retrætelinie for betrængte folkeslag, og herfra over til de danske öer og
Syd-Sverrige er der jo forholdsvis smale sund og et fredeligt hav,
og i de tidligste tider af menneskets tilværelse her i Norden
har kanske forbindelsen været endnu engere end nu. – I
Gefionsagnet har man jo måske en gjenklang af, at vore urfædre
i sin tid have oplevet, at Sjælland og Syd-Sverrige ophörte at være
landfast forbunden. Når de brittiske öer og endog det fjerne Island
gjentagne gange, tiltrods for, at en langt större og hårdere
havstrækning skildte dem fra fastlandet, dog har været gjenstand for gjentagne
invasioner, synes jeg, det heller ikke er at vente, at Skandinavien
skulde være gået ganske fri.
Prof. JOH. STEENSTRUP[1] har i en Artikkel: »Hvor længe have
Danske boet i Danmark?» taget til gjenmæle mod archæologernes
opfatning, at der ikke i tidernes löb skulde være komne nogle nye
stammer ind i Norden, men at tiltrods for forskjellighederne i de
archæologiske perioder, det kun var det samme folk, som kom ind
med stenalderen, og som senere udviklede sig under forskjellige
culturpåvirkninger.
Han henviser også til England: »Tre gange, siger han, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
