Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det undergået et fuldstændigt folkeskifte, fem gange er landet
bleven erobret, og 6 folkeslag ere blandede i tidernes löb, inden
de nuværende englænderne opstod.» Han sammenligner det også
med forholdene i Jylland og Danmark, hvortil der er let tilgang
uden spærrende bjerge, frodige öer i et let beseileligt hav, som
vanskelig kunde undgå naboernes misundelige blikke og den
stadige fremtrængen af urolige gjenbofolk. »Der findes ingen del af
Europa, ikke dets centrale parti, dets halvöer eller öer, uden at
der er sket de allerstörste omvæltninger i folkesammensætningen
– – Et ikke erobret land kjende vi ikke, og særlig har
folkevandringstiden, det 3–6 Årh. e. Chr., ikke ladet noget land
uberört.» Det må endvidere erindres, at Danmarks indbyggere jo
formodes at have været germaniske folk, og at de havde folk af samme
slags til naboer, samt at germanerne havde en udpræget vandretrang,
så der er yderligere grund til at nære mistanke mod, at vi
skulde have undgået en almindelig europæisk skjæbne.»
Han er endog tilböielig til at fraskrive archæologien næsten
enhver historisk beviskraft i så henseende og siger således:
»Der er den forskjel emellem det archæologiske materiale og
det historiske, at oldsager og grave kun give vidnesbyrd om
tilstande og om mange sider af de ældre tiders cultur, hvorimod de
som regel ikke bevise begivenheder. Dernæst bringe oldsager som
regel kun bud om en almindelig cultur, om hvad der har præget
befolkningen i et enkelt land i löbet af et bestemt tidsrum, den
enkelte individualitet unddrager sig som regel archæologens öie.
Hertil vil jeg også föie, at en stor del af gravfundene kun betegne
det culturstandpunkt, hvorpå den höiere, rigere, formuende classe
stod; hersker- og hövdingeclassen – aristokratiet – vel væsentlig;
kun de havde råd til at reise slige mindesmærker, til hvis
istandbringelse der jo medgik uger og måneder, i hvilken tid arbeiderne,
såfremt arbeidet ikke udförtes af trælle, naturligvis beværtedes som ved
et gravöl. Jeg skal kun anföre et exempel. Nordens måske störste
gravhaug, Raknehaugen i Ullensaker på Romerike, er 20 meter
höi og 100 meter i gjennemsnit ved foden. Den indeholder
henved 80 000 m3 jord, og efter afdöde antiquar LORANGES
beregning vilde det kræve 10 000 dagsværk at borttage den – og hvad
skulde der da ikke til for at opföre den? Et helt bygdelags
befolkning må jo have arbeidet derpå i lange tider.»
Den storre masse af folket forsvandt i jordens moderskjöd
uden at efterlade sig spor eller ialfald kun de lave og indholdslöse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
