Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frem. Tager vi det östligste af mit fædrelands nu
antropologisk beskrevne amter (Nedenes amt eller Öst-Agder), vil man finde,
at skallelængderne gruppere sig om to udprægede
frekvents-maxima nemlig ved 190 og 195; i det vestligere beliggende amt,
Vest-Agder eller Lister og Mandals amt, finder man den samme
gruppering, men frekventsmaximum ved 195; er her mindre stærkt,
derimod er der antydninger til frekventsmaxima med kortere
skallelængder, neml. ved 185 og 188; går vi endda længer vestover
til Stavanger amt, består fremdeles et frekventsmaximum ved 190,
men dertil kommer et ligeså bestemt udpræget ved 185. (Fig. 1. o. 2).
Der er altså to udpræglede folketyper med skalleformer af resp.
skallelængder på 190, 195 og 185 m. m , der er blandet i
forskjellig proportion, eftersom man kommer vestover, men dog stadig
gjentager sig.
Det samme er tilfælde for skallebredderne, men langt mere
constant – her er det skallebreddernes frekventsmaxima på 150
og 155, der stadig gjör sig gjældende, idet dog den större
skallebreddes frekventsmaximum blir mer og mer fremtrædende, jo længere
man kommer vestover – med andre ord: vi nærmer os tydelig
trakter med mere kortskallede befolkninger.
Betragte vi det kart (tafl. 3), som angiver de tre forskjellige
formers (indices) udbredning blandt den nu levende norske
befolkning efter skallemålinger – uden reduction – på
mellem 15 og 20000 mænd i 23–25 års alder, vil man ikke
undlade at bemærke, at de fordele sig med en så udpræget og
eiendommelig regelmæssighed, at det ikke kan bero på nogen
tilfældighed. [1] Kystegnene fra landets sydspids synes således på en ganske
kort strækning nær at være optagen af en mere kortskallet
befolkning (om end ikke netop af så stærk grad); der fortsætter sig
med mindre afstikkere ind i forskjellige af de store vestlandske fjorde
(Sörfjord, Sognefjorden, og specielt Trondhjemsfjorden.) Hele
indlandet derimod, således også de indre fjordegne, ses derimod at have
en mere mesocephal befolkning. Hist og her, som det synes
ganske uden indre sammenhæng og vilkårlig, finder man imidlertid
foci med en udpræget langskallet befolkning.
Undersöger man nærmere, hvilke disse steder er, der har den
udpræget langskallede befolkning, vil man finde, at det enten
er de senest befolkede dale i Norge – dale altså, hvorfra man kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
