Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har archæologiske fund fra den yngre jernalder, og hvor gårdnavnene
efter O. RYGH har en yngre charakter – eller er enkelte
sammenhængende bygdelag, der legemlig og åndelig skille sig fra de omgivende
egne og ligesom en kile skyder sig ind emellem de andre
procentsiv noget craniologiskt forskjellige bygdebefolkninger.
Disse sent befolkede dale med sine langskallede folkcentra, der
på siderne ere omgivne af bygder med ganske andre
procentforhold af de andre skalleformer, ere Numedal, Adalen og Österdalen.
Andre eiendommelige langskallede Centra med egen typus er
Sigdal med Eggedal og Krödshered. Af de kileformigt
indtrængende Centra har vi det östfjeldske, nedre Thelemarken og Övre
Gudbrandsdalen i Öst-Norge; i Vest-Norge et sådant i Indre
Hardanger og i Nord-Norge i Nordmöres indre fjordegne, hvorfra
sandsynligvis colonisationer og den stærkt dolichocephale kile i
Nord-Guldsdalen skriver sig, da man gjenfinder typen
sammesteds. Ligeledes i enkelte höitliggende dale (Heltålen og Ålen,
Tydalen). Disse Centra skille sig som sagt ved legemlig og åndelig
bestemte charakteristica, der synes at være eiendommelige og at
fölge langskallerne ikke alene i Norge, men også i Syd-Tydskland
efter O. AMMON og i Frankrig efter DE LAPOUGE.
De legemlige charakteristica er som regel större legemshöide.
Vil man således f. ex. sammenligne forholdene med kartet over
legemshöidens fordeling i Norge (tafl. 2), vil man se, at <i>den störste
legemshöide på forholdsvis få undtagelser nær falder sammen med de
langskallede centra<7i> (tafl. 3), kun to af disse danner heri nogen
undtagelse, nemlig Österdalen og Nord-Gudbrandsdalen. Derhos er
blondheden i almindelighed også stærkere udtalt i dem; undtagelse
derfra kun Österdalen (intet kart endnu færdigt over blondhedens
fordeling landet over). Militærdygtigheden er i almindelighed
også forskjellig, som regel större end hos omgivelserne.
Ansigtsvinkelen (profilvinkelen) også ofte forskjellig, i almindeligbed rettere
profil altså större, mindre spids profilvinkel. Photografien kan nu
med lethed angive de ei sjeldne temmelig betydelige typiske
forskjelligheder, der ere vanskelige at definere, men fleresteder
dannes endnu skarpe grændser mod de omgivende bygdelag,
medens de andre steder ere mere forvidskede. I åndelig henseende
er der, som sagt, også til disse centra bundne visse
eiendommeligheder, der synes at tyde på, at den langskallede befolkning
oprinderlig maste have stået på (eller muligens först senere have hævet sig
til) et såvel ethisk som socialt höiere culturtrin end de omgivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
