Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En ting er ialfald udisputerbar sikker og klar, og det er, at
det norske folk ialdfald er lidet homogent, og at der efter denne
undersögelse, ligsom efter iagttagelserne over höideforholdene viser
sig, at man mindst har med 2 eller måske 3 indbyrdes legemlig
og i nogen grad åndelig forskjellige folketyper at bestille.
Da livsbetingelserne ere så ensartede for de fleste af disse –
kystfolket alene undtaget – forekommer det mig, at kun
antagelsen af nye indvandringer er mulig for at forklare disse forhold.
I den kortskallede kystbefolbning skulde vi da måske have
ætlingerne af urbefolkningen, stenalderens kortskaller
(kjökkenmoddingfolket?). Det har måske væsentlig været en fiskerbefolkning,
der har fulgt kysterne og floderne under sin vandring imod
norden – man finder dem jo ikke i broncealderens grave, måske det
ere blevne fortrængte nordover. Det kortskallede kystcranium
er kun kjendt craniologisk fra Jæderen og synes væsentlig at
repræsentere to typer, den turanske (finsk-lappoide) og den keltoide
form efter min opfatning. Forklaringen for de eiendommelige
langskallede Centra forekommer mig heller ikke vel mulig uden at
antage, at det er rester af den yngre jernaldersfolk, der ved
vikingetidens begyndelse er kommen ind, har udbredt sig over
landet og besat alle dengang endnu ikke optagne, men dyrkbare
dalförer. Landets rydning og bebyggelse tog jo netop et så stor
opsving i vikingetiden eller den yngre jernalders periode (efter INGV.
UNDSÆT, Veiledning for besögende af samlingen for nordiske
oldsager). I disse tidligere ubesatte dale, hvor de altså strax fra
begyndelsen af vare i majoritet og derfor forbleve mest ublandede,
have de bedst kunnet bevare sin skalleform og sine övrige
ethniske eiendommeligheder igjennem et fortsat indgifte og modstået
den absorption, som folkevandringens andre germaniske stammer
viser sig at have undergået, og forholdene have kunnet holde sig
tiltrods for senere tiders tilblandinger uforandrede, som de vare
fra oldtiden af.
Dertil bidrog dels de allerede nævnte forhold, dels landets
naturlige beskaffenhed med de skarpt adskildte dalförer med
vanskelig indbyrdes forbindelse, dels befolkningens egen tilböielighed til
at isolere sig, fordi den som höierestående i cultur med
overlegenhed så ned på nabobygdernes befolkning som en ringere og
lavere stående race, med hvem ægteskabelige forbindelser
derfor nödig indgikkes. (Det hedte engang, måske endnu: "At
det var en dårlig karl, som ikke kunde blifve gift i sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
