Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bygdelag, tiltrods for at disse sidste kunne ligge egnens nuværende
culturcentrum – byerne – noget nærmere. Man vil således finde en
större renlighedssands, såvel i hjemmet, som også hvad den
personlige renlighed angår. Der er en stærkt udpræged gjæstfrihed,
folket gjör et troværdigt og pålideligt og gjævt indtryk.
Kvindens stilling er höiere; hun förer ikke det samme nöisommelige
trælle- og slæbeliv som i flere af de andre bygder, hvor de af og til
må udföre det tyngste mandsarbeide (slå, bryde sten, veiarbeide
etc.). Inden befolkningen er der en stærkt udpræget standsforskjel,
hvorfor ægteskaber under ens stand kun vanskelig indgåes. Den
har i det hele et vist aristokratiskt tilsnit og tænkesæt med
ættestolthed, slægttraditioner og kjendskab til sin stamtavle. Dens
sociale fremtræden er præget af værdig selvfölelse, megen anstand,
men ofte med noget adstadigt og stivt i holdning og væsen.
Da disse eiendommeligheder fremdeles præger næsten alle disse
centra og fremhæver dem fra de omgivende bygder, skulde jeg
tro, at disse folk allerede fra först af have stået på et höiere trin
end omgivelserne.
I de mere mesocephale eller brachycephale bygdelag er
befolkningen tildels lavere stående i culturel henseende, renligheden, ialfald
hvad hjemmene angår, mindre, befolkningen ei sjelden tvær, mindre
gjæstfri og mindre imödekommende, kvinden, især den gifte, må
slide og slæbe med alslags arbeide, medens manden tager det
mageligere. Dette gjælder dog mindre Öst-Norge og det
Throndhjemske, hvor forskjellen i social henseende er mindre udpræget.
Især er forholdet forskjelligt mellem den langskallede befolkning
og kystens med kortskaller så stærkt tilsatte befolkning. Her er alle
aristokratiske begreber væk og alt gået op i en demokratisk
ensartethed. – Alle er lige – noget hvortil naturforholdenes
karrighed dog måske har bidraget en del.
Den gjennemgående skalleform i disse centra er den nævnte
gamle reihengräbertypus, eller vikingetypen og den yngre jernalders
cranieform efter min opfatning.
Den forekommer her meget ren og talrig repræsenteret – fra
disse har den da udstrålet til de omgivende bygder og derved
meddelt dem mere eller mindre af sin charakter, medens den på sin
side er bleven tilblandet med andre skalleformer dels af
hügelgräbertypen, dels af forskjellige (væsentlig 2) kortskallede
cranieformer og derigjennem flere blandningsformer opståede.
Hvorledes skal man nu forklare sig de her påviste forhold?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
