Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Drabshistorie fra Ost-Grönland, af Knud Rasmussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forladte i Kløfter og Afgrunde, medens Hedningerne selv vil bane
sig Vej op til Himlen!»
Faderen bestemte sig derfor til ikke at lade sig døbe. Hun
skildrer sin Fader som en Kæmpe; han havde udviklet sine
Kræfter ganske særligt, fordi han i sine unge Dage var bleven undsagt
af nogle Fjender og derfor Resten af sit Liv maatte være
forberedt paa Overfald. Hendes Faders ældre Søster har oplevet en 2
Aars uafbrudt Vinter (Ukiukmardluk nipitartut), hvor de, drevne
af Hungersnød, maatte spise deres Landsmænd. Hendes Moders
yngre Søster havde været gift med en af deres Hunde og havde,
efter Moderens Udsagn, faaet 3 Hvalpe, men var død kort efter,
at Fødslen var overstaaet.
Det efterfølgende oplevede Susanne for c. 20 Aar siden.
—
Susanne fortæller:
Naa, det var om Wase! Jeg har kendt ham og boet hos
ham i tre Vintre. Han var en meget stor Aandemaner, som de
ikke fik Bugt med, dengang de vilde dræbe ham. Hans Søn,
Ukugssulik, har jeg ogsaa kendt, han var ganske lille, dengang
man stræbte Faderen efter Livet, jeg har ogsaa truffet ham, efter
at han var bleven voksen. Han var lille af Legeme, men stærk,
morsom og underholdende at være sammen med. Han var ganske
ung dengang, men havde alligevel gammel Mands Snille og
Forstand. Hans ene Øje var halvt lukket; det saa derfor al Tid ud,
som om han lo med den ene Halvdel af Ansigtet. Aah, jo, hvor
jeg husker Ukugssulik tydeligt. Han blev senere snigmyrdet
sammen med sin Broder fra et Baghold i Kajak af Ilisimartoq,
Sanimuinaq’s yngre Broder; da Harpunkastet ikke dræbte ham, fik han
Hovedet spiddet gennem det ene Øje af en Fuglepil, og først da
kæntrede han. Men det, jeg nu skal fortælle dig om, gik for sig
dengang Ukugssulik var ganske lille. Wase havde engang i Spøg
sagt, at han vilde tage Kagssanep’s unge Datter til Medhustru,
skønt hun egentlig var bestemt for en ugift ung Man. Wase var
ene, uden Brødre, uden Børn, og det vil sige uden Hævnere. Der
var derfor ingen Risiko ved at myrde ham, og det var der da
ogsaa tre Mænd, der fik Lyst til, idet de foregav, at de var
opbragte over, at Wase vilde berøve en ung Mand den Kvinde, han
skulde tage til Hustru. De vidste iøvrigt godt, at det hele kun
var sagt i Spøg, men man skulde tage Vare paa sine Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
