Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Drabshistorie fra Ost-Grönland, af Knud Rasmussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dengang. De tre Mænd hed Qaratsuk, Angiamineq og Sorqiaq, som
forøvrigt ikke havde noget Mellemværende med Wase; de
misundte ham blot hans store Styrke. Alle disse Mænd var nede fra
Angmagssalik-Egnen, og var paa Handelsrejse syd paa. Wase
havde foreløbig taget Land ved Kingatak, i Nærheden af Umivik.
En Dag han var ene ude i Kajak, passede de ham op ved
Parserajuk. De foregav, at de var paa en længere Fangstudflugt
og havde megen Mad med. De bød ham op paa et Maaltid.
Wase aad dygtigt, lagde nok Mærke til, at de andre ingen
Madlyst havde, men blev dog ikke betænkelig derved. Efter
Maaltidet, da Wase var bleven rigtigt mæt og madtung, siger de andre
pludselig, at de vil forsøge paa at løbe omkap op ad
Parserajuk-Fjeldet. Wase var ganske vist ikke meget oplagt till Løb nu,
men vilde dog ikke undslaa sig, og saa benede de af opefter, men
Wase stod længe før de andre oppe paa Fjeldtoppen og morede
sig med at se de andre mase opefter.
»Ja, saadan er han, og derfor er jeg aldrig hyggelig til Mode
ved at se ham med Tanken om Drab», sagde Angiamineq. Han
havde oprindelig slet ikke haft Lyst til at dræbe Wase, men de
andre havde dels tvunget, dels betalt ham til at gaa med.
Saa gik de atter nedad Fjeldet og hen til deres Kajakker.
I det Øjeblik Wase skulde til at gaa i sin Kajak, han stod med
det ene Ben i Land og det andet i Kajakken, var der en af de
andre, der raaber: »En Sæl! En Sæl lige her udenfor!» Da han
nu ser udover Havet, faar han et Stød i den ene Skulder, saa han
tumler ud i Søen, og inden han kunde faa Tid til at samle sig,
faar han en Lænser stødt ind mellem Skulderbladene, med en
saadan Kraft, at Odden gaar ud mellem Brystbenene. Det sortnede
og gnistrede for Wases Øjne, og han blev et Øjeblik saa forvirret,
at han gav sig til at håle i Odden, saa han derved blot fik
Lænseren trukket længere ind i Kroppen paa sig. Men i et Ryk fik
Angiamineq den ud igen og stødte den nu ind i Skulderen, saa at
det gav et Knæk, da Odden borede sig ind i Skulderbladet. Det var,
som om han nu første Gang i sit Liv begreb, hvad Smerte var.
Det gjorde saa ondt, at hans Øjne saa Ild, men Wase var en
meget stor Aandemaner, og da han blot kom saa meget til
Besindelse, at han kunde stryge sig hen over Saarene med
Haandfladen, blev disse lægte, kun det i Ryggen kunde han ikke naa.
Det var mest Angiamineq, der drev ham Stødene. Qaratsuk kom
ogsaa til, og nu fik Wase et Stik lige i Hjertekulen. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
