Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Drabshistorie fra Ost-Grönland, af Knud Rasmussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at tumle om, da han fik det lægt ved at stryge Haandfladerne
hen over det.
Et Stik, som ramte ham i Maven, havde nær dræbt ham, thi
Stødet blev ført med en saadan Voldsomhed, at Indvoldene faldt
ud af Siden paa ham, og Mavesækken blev sprættet op. Alt det
Spæk, han kort forinden havde spist, flommede nu ud og gjorde
Havet ganske blankt; men Spæk hindrer en Aandemaner i at lage
sine Saar, og det var derfor Wase umuligt at faa helet det sidste.
Han gav sig nu til at sprøjte Vand op i Ansigtet paa Angiamineq,
og denne veg uvilkaarligt nogle Skridt tilbage, saaledes at Wase
kunde faa Fodfæste paa Land, og nu var det Angiamineq’s Tur
til at blive kastet i Søen. Men ved den pludselige Bevægelse,
Wase maatte gøre, styrtede Blodet ud af hans Underlivs Saar, og
al den Mad han nylig havde spist, faldt ned paa Klippen med et
Klask. Wase, som nu var ude af Stand til at bevæge sig,
reddede sig ved en Løgn: »Kom, kom, du Kajak dernede! Qaratsuk
og hans Ledsagere myrder mig!» raabte han ud over Havet.
Qaratsuk, som troede at der virkelig var en Kajak derude,
bøjede sig ned imod Jorden for ikke at blive set, styrtede ned til
sin Kajak, fik Angiamineq, som endnu befandt sig i Vandet, paa
Slæb og roede af al Kraft ud til en lille Ø. Sorqiaq stak til
Fjelds og gemte sig.
Lidt efter kom der virkelig to Kajakker forbi, og dem raabte
Wase an. Et Stykke af en Halvpels blev klasket om Mavesaaret,
efter at Indvoldene var stoppede ind, og en Helpels af Vandskind
blev presset ned over hans Krop, saaledes at alle Saarene blev
dækkede, og saa bugserede de ham hjem.
Det er Skik paa Østkysten, at man skal beholde en
Forbinding paa i fem Døgn. Inden Wase endnu havde faaet sin Helpels
af, fik han Underretning om, at de tre Mordere var rejste syd paa
til Handelssted paa Vestkysten.
Saaret i Underlivet var længe om at blive lægt; Maven
bulnede ud, underløben af Materie og Blod, og udspilet som et
Trommeskind; og Wase kom til at se ganske besynderlig ud. Det
var, som om Maven og det øvrige Legeme ikke hørte sammen,
thi samtidig med at Underlivet bulnede ud og blev uformeligt,
skrumpede Manden ind og blev til Skind og Ben. Naar han blev
ført uden for sit Telt, maatte han blive siddende, stille og
ubevægelig; ikke engang Armene kunde han røre. Han lignede en stor
Sten, og Fuglene kom og satte sig paa hans Hoved (»og lyskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
