Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tid senere fik anvendelse i det daglige liv. For denne opfatning
foreligger der en hel række vidnesbyrd fra mytologien,
archæo-logiske fund bestyrker den endvidere. Vognen blev i den ældste
tid kun benyttet til transport af gudebilleder. Fra den nordiske
oldtid kjender vi Tacitus’ fortælling om gudinden Nerthus’ billede,
som paa en vogn fores rundt i landet (Germania, c. 40). Symbolet
paa frugtbarhedens gudinde förtes altsaa paa en vogn, trukket af
hellige dyr, okser. Det er ogsaa et for hele opfatningen af
aker-brugets begyndelse karakteristisk træk, at det er netop det
kastrerede dyr, oksen, ikke tyren eller koen, der er trækdyr og senere
plogdyr. Kastrering er netop et særkjende for de fra Vestasien
udgaaende religiöse skikke, vi nævner blot sagnet om Attis og
Kybele. Fra den samme forestillingskreds er saa plogen fremgaaet:
åkerjorden er almoderens skjöd, der oprives af plogskjæren og
tvinges til frugtbarhed. Denne opfatning finder man hyppig.1 Der
ligger altsaa til grund for plöiningen et mytologisk-seksuelt moment.
Plogen tillagdes en befrugtende kraft; plöiningen, ikke udströningen
af saakornet, er den befrugtende virksomhed. Plöiningen er en
hellig handling, og oksen er hellig, fordi den arbeider ved det hellige
redskab. Denne forestilling lader sig historisk og tildels moderne
forfölge over vidtstrakte strög. I Kina begynder plöiningen hvert
aar ved at keiseren, omgivet af det höitideligste ceremoniel, selv
plöier en mark indenfor paladsets mure. Oksen har været og er
fremdeles det egentlige plogdyr udenfor en enkelt bestemt
kulturkreds, nemlig Nordtyskland og de nordgermanske lande, hvor den
er aflöst af hesten; overgangen hertil er maaske lettet ved den
omstændighed at hesten hos disse folk var et helligt dyr.
Vi har nu faaet elementerne for vor kultur, de faktorer, hvoraf
vort akerbrug er sammensat, nemlig vore almindelige kornsorter,
plogen og oksen som trækdyr. De er opstaaet uafhængig af
hinanden ; först senere, men dog i en meget tidlig tid, traadte de i forbindelse
med hinanden, og denne forbindelse blev ved religiöse forestillinger
saa fast og inderlig sammenknyttet, at den nu synes helt ulöselig.
Fra Babylonien, det antagelige udgangspunkt, har akerbruget
bredt sig ud over hele den för opdagelsesreiserne kjendte verden.
Udenfor denne kreds, i Indonesien og Afrika, syd for örkenerne,
har man ikke akerbrug i vor forstand. Det har taget lange
tidsrum för denne nye kulturform har kunnet udbrede sig saavidt. Vor
kultur faar gjennem de i denne artikel gjengivne undersøgelser en
1 Smlgn. Sofokles Antigone, 5^S> ödip. Rex, 1257.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
