Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skåne og tilgrænsende landskaper. De fleste fund er fra torvmyrer.
Blandt disse er der særlig et fund fra Nossåen i Västergötland, der
er avgjörende for dateringen. Ved en undersökelse av det
gytje-holdige lerlag, hvori de fandtes, har Hr. Dr. G. Andersson bestemt
fundet til seneste del av ancylustid.
Det fremgår av denne undersökelse, at benharpunen med
flint-egge sågodtsom altid er fundet ved gamle indsjöer. Videre er det
karakteristisk at alle fundene samler sig om Skåne-Sjælland som
centrum og med utbredelse til Östersjöprovinserne like til den finske
bugt. Av de avgjörende omstændigheter, at typen aldrig er fundet
i de ellers så benrike kjökkenmöddinger, og av de 3 fund,
Magle-mose, Kobenhavns frihavn, Nossåen, fremgår tydeligt, at typen
tilhorer den senere ancylustids stenalder. Bortsees et öieblik fra
Vistefundet, skal der sökes belyst denne merkelige utbredelse og
datering. Ved undersökelser först og fremst av Dr. G. Sarauw og
senere av Dr. P. Kupka er det blevet klart, at den nordiske
campig-nienkultur kan deles i to, vel markerede stadier: et nedre, ældre,
der væsentlig repræsenteres av Maglemose, enkelte nordtyske fund
samt efter min mening de enkeltfundne benharpuner med flintegge
i området Skåne-Sjælland-Ost-Preussen etc., og et övre, yngre, der
særlig repræsenteres av kjökkenmöddingerne. Det nedre, ældre
campignienstadium rummer en til indsjöer knyttet jægerbefolkning,
der delvis har bodd på flåter i stor utstrækning. Dets
utbredelses-forhold belyses i særdeleshet, om man betragter Prof. De Geers kart
over ancylustidens landområde. Under forutsætning av, at den ældre
campignienkultur fra först av væsentlig har utbredt sig fra området
syd og sydost for Östersjöen, blir det med henblik på dette
landområde forståeligt, at denne jægerkultur væsentlig blev knyttet til
Skåne-Sjælland med den påpekte utbredelse östover til den finske
bugt, men kun sparsomt nådde op til Jylland.
Med disse forhold for öie blir det da vanskeligt at forklare
flinteggharpunens forekomst i Vistefundet, hvis alder er tydeligt
bestemt til övre campignien, kjökkenmöddingerires tid. Det faktiske
forhold er altså, at typen i disse dele av Skandinavien er yngre end
i de centrale dele, Skåne-Sjælland, og man skulde derfor kunne regne
med en langsom utbredelse av Maglemosekulturen til de perifere
dele. At gå noget nærmere ind på disse interessante forhold er
man for tiden neppe berettiget til, da der mangler en hel del
mellemliggende led av stor betydning. Hele Sveriges sydvestkyst og
Norges östland har endnu ikke ydet lignende fund, omend det na-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
