Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
turligvis ikke kan betviles at disse egne jo derfor likefuldt har havt
en ældre stenaldersbefolkning i övre campignien. Vi havde analoge
forhold ovenfor ved vildsvinet og ilderen. Spørgsmålet om
befolkning i ancylustid i det vestlige Norge skal nedenfor
beröres i sammenhæng med de geologiske forhold. Et enkelt
forhold kan imidlertid her bidrage til forståelsen av flere
punkter. Som inspektor H. Winge har påpekt er det hittil
ikke kjendt av hvilke knokler flinteggharpunerne har været
tildannet. Ved gode stykker i Vistefundet er det nu lyk
kedes Hr. Winge at vise, at de i almindelighet er tildannet
av mellemhåndsben av bitær til og at noget andet dyr
neppe kunde yde like godt materiale. Herved er den givne
datering av typen i dansk stenalder bekræftet, idet elgen som
bekjendt i Danmark er utdöd ved ancylustidens avslutning.
Som benpil kunde det i fig. 4 avbildede stykke betegnes.
Fig. 4. Lignende former brukes av grônlænderne ved jagten. Ikke
Ca" V* sjelden findes den samme form, men i större dimensioner, på
bisymmetriske benharpuner med flintegge. Det særegne
ved dette stykke er imidlertid en ornamentering med små, parallelt
stillede streker, der er så fint gjort, at man
kun vanskelig opfatter det med det blotte öie.
Det vidner om en meget utviklet ornamental
sans hos stedets beboere.
Av stor interesse er det i fig. 5 gjengivne
stykke, der kan betegnes som en hoDet
er dannet av en hjortetak ved skjæring og
glatning i facetter på en måte, der minder om
slipning av sten. Stykkets tversnit er
uregelret rundt. Den specielle interesse ved dette
stykke knytter sig til dets form, idet det er
en tveröx med tydeligt slegtskap til den på
Norges vestland kj endte Vespestad ty pe, en av
de ældste öxetyper ’i vestlandets stenalder.1
Det forhold, der herved far interesse, er
hvorvidt hornöxtypen eller stenöxtypen er ældst.
Til en avgjörelse herav kræves der et större
materiale; imidlertid er Vistefundet meget ældre end Vespestad,5 og
det vil derfor, tror jeg, vise sig, at Vespestadgruppen i vestlandets
1 A. W. Hrögger, Vestlandets stenalder, Bergens Museums årbog for 1907.
’ H. Schetelig, Et bostedsfund fra stenalderen på Bömmelöen, Berg. Mus. årb. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
