Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holeheien og Vespestad. Den bopladsrække, som disse
repræsenterer, når imidlertid i tid ikke længere tilbake end til
»mellemstenalder» eller butnakket öxetypes tid, og er således meget yngre end
Vistefundet. Men dernæst vil jeg peke på, at der i Vistefundet er
fremdraget en kornö*r, fig. 5, der likefrem synes at peke i
retning av vestlandets ældste grönstensöxetype, Vespestadtypen.
Det er efter dette vel ikke umuligt, at man med tiden vil finde, at
rotterne for Vespestad-Holeheigruppen går meget længere tilbake i
tid end man for tiden har kunnet anta. At uttale sig nærmere om
dette forhold, förend et fyldigere materiale foreligger, er neppe
tilrådeligt.
Som det allerede er fremhævet, må Vistefundet henföres til
ældre stenalder, kjökkenmöddingtid. Man vil da studse ved at finde
slepne grönstensfragmenter i et fund, der er så gammelt. Som det
imidlertid også andetsteds er fremhævet, tror jeg, at det er
uberettiget at skille skarpt mellem slepen og uslepen grönsten. Det skille
man har sat mellem slepen og uslepen flint derimot er et helt andet
forhold. Som det nylig av M. Much også er pekt på, mener jeg,
at den kunst at slipe grönstenen utviklede sig overalt, hvor man
på grund av flintmangel var nödt til at greie sig med andre
bergarter. Bekræftelse på denne antagelse kan först og fremst hentes
fra den norsk-mellemsvenske Nöstvet-Lihultgruppe, hvor slipning av
grönstensöxernes egg meget snart utvikledes. Men det kan også
vises fra andre europæiske områder, og jeg har sökt at gi bidrag
til belysningen herav i avhandlingen om Vistefundet, hvorav det
fremgår, at slepen grönsten går forut for slepen flint i nor deuropæisk
stenalder og optræder allerede i Asy lien- Tourassien-Campignienstadiet.
Fra Danmark og de nærmest tilgrænsende dele, Skåne og
Nord-Tyskland, kan intet bevis hentes; her er flintrigdommen stor, og der
er derfor ingen rimelighet i at vente sig slepen grönsten her. Som
bekjendt optræder den heller ikke för med den butnakkede öx. Men
går man til Frankrige, er forholdene meget oplysende. Fra
findestedet Campigny kjendes muligens ikke slepne stenbiter, av den
naturlige grund, at fundet ligger i et rikt flintområde. Men ved det
sydfranske findested Mas d’Azil, der er beliggende i et område,
som er fattigt på flint, vil det sees, at man allerede i de ældste
lag finder slepen grönsten. Gjennemgår man den fortrinlige
stratigrafiske inddeling, som E. Piette her ved sine mangeårige forskninger
kunde konstatere, vil man finde 8 forskjellige kulturlag, hvorav de 5
underste særlig interesserer os. Det dypeste kulturlag indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
