Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saker, der tydelig henförer det til Magdalenientid; i det næste
kulturlag fandtes allerede en hel del hjortehornsgjenstande, der angir et
litt senere trin end det förste. I det tredie lag, det egentlige Asylien,
som Piette også kalder elaphien eller assise à galets coloriés, fandtes,
sammen med Magdalenienformede flinter, karakteristiske harpuner
med mothaker, spidse redskaper, glattere o. s. v., små stenstykker,
slepne i en kant og brukt som skrapere, meisler eller knive. Også i
det påfölgende, ijerde kulturlag, coquillière, fandtes i et fuldstændigt
Campignienkulturindhold slepne grönstensfragmenter. Laget elaphien
repræsenterer overgangen fra paleolitisk til neolitisk kultur og
eqvi-valerer således med den nordiske ancylustidsstenalder,
Maglemose-gruppen; og coquilliére-\a.get eqvivalerer med den nordiske
tapes-li-torinatids stenalder, kjokkenmöddingtid Först over dette 4:de lag
kom et neolitisk kulturlag med slepne flintsaker.
Forekomsten fra Mas d’Azil er ikke den eneste, der belyser
dette forhold. Også fra de franske findesteder ved l’Yonne og Grand
Pressigny gjenfindes det, og endelig skal nævnes Asylienlaget fra
det av J. Andersson beskrevne hulefund fra Oronsay, Skotland.
Disse beviser godtgjör, mener jeg, den ovenfor hævdede
opfatning, at slepen grönsten går forut for slepen flint i nordeuropæisk
stenalder og at den optræder allerede i Asylien-Campignienstadiet.
At dette forhold bör anspore til videre utforskning i detaljer, er
klart. Det bör særlig fremhæves, at de slepne stensaker i den
franske Campignien fra först av er tilfældige stenstykker, mens de
senere går over til fastere former. I Norge og Mellem-Sverige, hvor
flintmangelen var folelig, utvikledes formerne meget hurtigt.
Slagstene, d. v. s. de ovale strandstene, der ellers er så
hyppige på norske stenaldersbopladse, fandtes kun sparsomt i
Viste-dyngen. Ved siden av dem biir man særlig opmerksom på en
række diminutive, runde strandstene, der ikke godt kan være
benyttet som slagstene, og som derfor muligens skulle kunne
opfattes på samme måte som de slyngestene, Dr. N. O. Holst beskrev
i Ymer 1906, sid. 151, fra skånske bopladse. Ganske særlig bör
fremhæves bruken av bergkrystal i Vistedyngen. Dette smukke
materiale gjenfindes på flere jæderske bopladse; det nærmeste
findested for dem er imidlertid i fjeldene inde i Ryfylke; vi kan derfor
ha lov til at tænke os, at man på sine vandringer i fjeldene
indenfor har tat med sig bergkrystaller for at bruke dem på bopladsen.
Endelig skal nævnes et stykke plateformet skifer, der er slepet
i den ene kant, men som forövrigt er uten tildannelse. Det ser dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
