Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ut, som om man havde ment at fremstille et redskap, og tanken
bringes derfor uvilkårligt hen på skiferspidserne. Der er dog ikke
tilladt at slutte noget av dette enkelte fund.
♦ *
*
Også lerkarskår fandtes i Vistedyngen, ialt 14 stykker, men
med en sådan fordeling, at de neppe tilhorer ét enkelt kar. De er
alle av en rödbrun, dårlig brændt masse, der er opblandet med
feldspat og kvartskorn, meget tyk og grov. Denne lermasse
hit-rörer sikkert fra et grovt moræneler, der findes på flere steder på
Jæderen. Det skal særlig fremhæves, at ikke et eneste stykke er
ornamenteret.
Stykkerne lar sig ikke sammensætte, således at man nærmere
kunde fa bestemt formen av karret. Kun et större stykke har en
mere utpræget form. Det er övre del med mundingsrand av et
stort lerkar og stemmer i alle dele utmerket med den fra ældre
dansk stenalder vel kjendte, spidsbundede lerkartype, Müller 42.
* *
♦
Det ovenfor i korthet beskrevne materiale er i alle henseender
tilstrækkeligt til at fixere en tidsbestemmelse for Vistefundet. Av
det arkeologiske fremgik med tydelighet, at dyngen står i forbindelse
med de ældre og ældste danske stenaldersfund. Der skulde da særlig
sökes besked om, hvorvidt Vistefundet kan tilhore det ældste
stadium, ancylustidens stenaldersgruppe, eller tapes-litorinatidens
stenalder.
Allerede av dyreresteme fremgik det, at de repræsenterer et
særlig rikt samfund, der har hjemme i en klimatisk gunstig tid.
Dertil kunde det også vises, at de to nye arter, vildsvin og ilder,
og muligens den ene lappedykker (P. nigricollis), godtgjör, at de
klimatiske betingelser må ha været bedre end nutildags på Jæderen.
Alene av det faunistiske sees derfor, at Vistefundet må tilhore tiden
for varmemaximum i Norden siden istiden, og dette varmemaximum
faldt som bekjendt i tapestid. Yderligere bekræftelse på dette gav
tilstedeværelsen av ek i det undersökte materiale av plantelevninger.
I forbindelse med disse vigtige kjendsgjerninger står nu de
geologiske forhold ved Vistedyngen. Tapestidens strandlinje på
Jæderen kjendes særlig ved P. A. Oyens arbeide; den danner på
store strækninger av Jæderen en utpræget strandvold, der i de
nordlige dele av disse egne ligger 11—12 m. o. h., i de midtre dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:51:30 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ymer/1908/0150.html
