- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 28 (1908) /
322

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Navigeringsförhållandena i Jenissejmynningen äro svåra på grund af
flodbäddens stora föränderlighet, som gör att kartorna snart bli
otillförlitliga, hvarför det ej mycket lönar sig att kartlägga inloppet. I öfrigt
gick återfärden, som äfven togs geaom Jugor-sundet, lyckligt.

Expeditionen gjorde under färden en mängd djuplodningar, som äro
af stor betydelse. I allmänhet kan nämligen sägas, att de största farorna
ej hota från isen utan härleda sig från de okända eller åtminstone dåligt
kända djupförhållandena, något som ju resultatet af expeditionen
bekräftar. Dessutom äro af stor praktisk betydelse observationerna öfver de
magnetiska förhållandena. Äfven flera vetenskapliga rön gjordes
beträffande strömförhållanden, vattnets temperatur, väderleksförhållanden
o. d. Spridda meddelanden härom återfinnas i uppsatsen, men utrymmet
förbjuder att närmare ingå på desamma. Meningen med detta referat
har ju i främsta rummet varit att fästa uppmärksamheten på en fard,
som i hög grad visar, hurusom den insats, som från svensk sida skedde
genom 1870-talets expeditioner, icke varit fruktlös.

Axel Wallén.

E. Hahn: Die Entstehung der wirtschaftlichen Arbeit. Heidelberg 1908.

C. Winters Universitätsbuchhandlung. 109 ss.

I en artikel i forrige aargang af »Ymer» gav jeg en fremstilling af
dr. Hahns teori om husdyrenes tæmning og vort agerbrugs oprindelse. I
et nyt foreliggende arbeide har dr. H. nu draget videre slutninger af sin
før nævnte teori. Spørsmaalet gjælder denne gang det økonomiske ar
beides opstaaen, et tema, som før har været drøftet af nationaløkonomer,
som Karl Bûcher o. a., medens dr. H. nu har taget det op fra et
geografisk ethnologisk standpunkt og behandlet det efter en naturvidenskabelig
arbeidsmetode. Et vigtigt punkt i Hahns teori var indførelsen af «hakke
bruget», den første primitive bearbeidelse af jorden med en hakke. Op
rindelsen til denne brugsform, mener Hahn, er foregaaet paa et meget
tidligt trin i den menneskelige udvikling, længe for man havde erhvervet
husdvr, og før det kvægdrivende nomadelivs opkomst. Dette hakkebrug,
hvorved det primitive menneskesamfund, stammen eller horden, sikredes
et regelmæssigt underhold, skyldes kvindens initiativ. Arbeidet som en
regelmæssig, vedholdende virksomhed med et økonomisk formaal, er altsaa
kvindens værk. Dette forhold er ved den senere udvikling af agerbruget
blevet temmelig udvisket for vor bevidsthed; men man finder spor af
det, særlig hos enkelte naturfolk, hvor kvindens økonomiske supremati er
en fastslaaet kjendsgjerning. Manden gjør, praktisk talt, intet, undtagen
at han nu og da som sportsmand driver en smule jagt og lader kvinder
og børn faa noget af udbyttet. Men den opgave at opholde stammen
ved økonomisk virksomhed er et ubestridt privilegium for kvinden, og
manden griber overordentlig lidet ind i dette. Herved er mandens og
kvindens sociale virkefelt ogsaa givet. Kvinden er familiens midtpunkt,
hun har det tunge, daglige stræv for slægtens underhold, manden er
skaberen af de fie, paa sympati beroende samfundsformer; han driver sport,
krig, politik — meget ofte som »Bierbankspolitik« — og desuden kunst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:51:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1908/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free