Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Først vilde ikke Marena være ved nogen ting.
Bare sukkede forfærdelig dybt og tungt og stirrede
udover.
«Søde Marena,» sagde Else og tog hende om
halsen, «jeg skal ikke sige det til et liv, jeg skal korse
mig over halsen paa, at jeg ikke skal nævne det for
et levende menneske — se her —»
Og Else korsede sig over halsen.
«Ja — saa vil jeg fortælle dig det,» sagde
Marena — «jeg elsker ham —»
Else snappede efter pusten bare af spænding.
«Er det muligt,» sagde Else, «hvorledes er det,
Marena, fortæl det!»
«Jeg lever bare i hans religionstimer,» sagde
Marena drømmende, «synes du ikke, han taler deilig?»
Nei, det havde aldrig faldt Else ind.
«Jo,» sagde Marena med overbevisningens styrke,
«det er noget deiligt ved ham, jeg husker alt, hvad
han har sagt. Der kommer saadan fred over mig,
naar jeg hører paa ham.»
For en skam af os at gjøre nar af Marena,
saadan som vi har gjort, tænkte Else, for dette hørtes
jo nydelig.
«Har du nogengang snakket med ham alene,»
spurgte Else ivrig.
«Nei langtifra,» sagde Marena forbauset, «det
behøver jeg aldeles ikke, jeg vilde ikke faa et ord frem
af generthed, hvis han talte til mig uden i timerne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
