Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
«Nei,» sagde Anne Katrine stolt, «det vil jeg
rigtignok ikke.»
Og hun gik rank og høi opover til huset igjen.
«Hvorfor vil du endelig have den sure med,»
sagde Maria, «det er rigtig en eddikekrukke.»
«Det er hun slet ikke, for hun er min bedste
veninde,» sagde Else.
«End jeg da,» sagde Maria og saa indsmigrende
paa Else med sine glimrende, sorte øine.
«Vi har jo kjendt hinanden saa kort,» sagde Else
undvigende.
Hun kunde ikke komme fra tanken paa Anne
Katrine, da hun laa der og hulkede i sofaen. Aa,
hun var trofast og tryg, jo, hun var tusind gange
mere glad i Anne Katrine end i Maria.
«Lille fersken,» sagde Maria, «for du er ligesom
en fersken i kinderne, søde fersken, vær nu blid igjen
og vær ikke sur som din bedste veninde.»
Saa maatte Else smile lidt, men ingenting var
saa morsomt, som det havde været dagene før.
«Jeg vil give dig en erindring om mig,» sagde
Maria, «for at du aldrig i evighed skal glemme mig,
se her, denne vifte har jeg faat af en, som jeg elsker.
Han er paa et kontor. Men nu skal du have denne
vifte, søde, lille Else, og hvergang du bruger den,
skal du tænke paa din trofaste veninde i syden, du
lille rosenknop!»
Men Else maatte tænke paa Anne Katrines ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
