Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
inderne hjemme, som Else vidste gik og sladrede fra
den ene til den anden. Allesammen gjorde det.
Men du store verden, hvor skulde hun ikke ønske
at vide, hvad Anne Katrine syntes om Christen
Nygaard!
Hun havde jo kjendt den gutten bestandig, og de
havde altid været gode venner, men neimænd om hun
havde tænkt en tanke paa ham disse to maaneder hos
frøken Lybæk.
Og nu kom han her og sagde, at han havde
tænkt saa ofte paa hende og savnet hende om
aftenerne, naar alle smaapigerne spadserede arm i arm i
gaderne, og gutterne kom hen og hilste og spurgte,
om de maatte slaa følge.
Da syntes han ikke, at de aftenturene havde været
saa snodige mere, efter hun var reist, havde Christen
Nygaard sagt.
For en raring den Christen Nygaard!
Han var forresten noksaa pen, med de blaa
øinene og den brede hage med den dybe kløft midt i.
Og kjæk var han. Hun huskede engang for
to-tre aar siden, at der havde ligget is inde paa den
indre havn. Men isen var gaat op, og der flød
mængdevis af store og smaa isflag derinde mellem
bryggerne. Da havde Christen Nygaard faret derude
og hoppet fra det ene flag til det andet. Lynsnar
maatte han være, for ellers dukkede isflagene under,
sjøsprøiten stod op om ham, der han byksede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
