Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
hoppede med begsvarte sjøen under sig. F*olk stod
paa bryggen og korsede sig, men iland kom han igjen.
Da var han vaad til opunder armene, men meget
fornøiet.
«Jeg klarte’n jeg, gutter,» sagde Christen
Nygaard med et straalende smil.
Ja rigtig skulde ikke Else ønske at vide, hvad
Anne Katrine vilde sige om ham.
Der havde været et lidet selskab borte hos Thea
Bruun, der kom Christen Nygaard og engagerede til
første dans — forresten havde hun ligesom paa en
følelse, at han vilde komme ogsaa — han sad ved
siden af hende hele tiden, men naar han var nødt
til at reise sig, sagde han til Else:
«Husk paa, at den stolen der er min.»
Saa trillede Else og lo og likte det forfærdelig godt.
«Du ler saa snodig,» sagde Christen Nygaard.
Saa maatte jo Else le igjen.
«For naar de andre ler, siger de ligesom bare
hum hum,» sagde Christen Nygaard, «men du kvidrer
som en fugl, du.»
Ja, sandelig likte hun ikke Christen Nygaard
fælt godt, lille Else. Det var bare merkeligt, at hun
ikke havde tænkt en eneste tanke paa ham i disse
to maaneder hos frøken Lybæk.
«Skal du reise igjen,» sagde Christen Nygaard.
■ Ja, jeg skal være hos frøken Lybæk i to aar,»
sagde Else.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
