Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun saa paa Jakobs ansigt, han saa tungt frem
for sig med halvlukkede oine. Nils Ursgaard
foroverlænet med albuerne paa knæerne. Hun
listet sig til at se paa sit ur. Halvanden time
havde han talt. Igjen blev der sunget, der
kom nye gjester, og endnu tiere, hoved i
hoved, det var ikke raad at komme ud uden
at vække helt opstyr. Der blev huden
skoldende hed, stærk kaffe. Hun kunde ikke
drikke den, den smagte tjære, hun listet sig
til at slaa den i en spyttebak med granhar,
der stod ved ovnen. Ingen snakket stort, sa
en et ord, gjentog en anden det straks og en
anden igjen samme mening med lidt andre
ord. Der begyndte Kristen skomager selv at
præke, det var en liden mandsling med
rød-kantede øine.
Aldrig har jeg set nogen saa styg og
uappetitlig, tænkte Thekla. Hun husket paa
fru Camillas ord: «Sætter du ikke større
fordringer til livet end at omgaaes Kristen
skomager, saa gir jeg dig op.»
Nei, hun holdt ikke ud at sidde der mer.
Luften var tyk af os og dunst, de mørke ord
og bønner lød dumpt. Kaffelugten tog næsten
veiret fra hende.
Med engang reiste hun sig, hun vilde ud.
De stirret alle, hun brød sig ikke om noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
