Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trængte sig frem, nogen maatte gaa helt ud,
for at hun kunde komme forbi.
«Aa» — hun pustet fuldt ud i den vaade,
tunge sjøluft — «jeg er rædselsslagen,» sa hun
næsten høit derude paa berget. Hun ventet
for at se, om Jakob fulgte hende. Han kom ikke.
Rædselsslagen — gjentog hun uvilkaarlig —
hun gik sagte veien bortover til sit hjem —
saadan har de det, naar de kommer sammen.
Aa hvor jeg har ondt af Jakob! Med et
pludseligt tankespring kom hun til at tænke
paa fru Camillas ord om ham engang:
Han ser ud, som han er gjort af sten,
den gutten.
Hun lo med sig selv. Han af sten! Hun
kunde næsten bli ræd ham, saa heftig kunde
han være!
Hun fik med engang ligesom en stor trang
til noget lyst og let. Hun vilde pynte sig, til
Jakob kom hjem. Ta sin smukkeste dragt paa
og sine smykker. Det deilige halshaand, hun
fik til konfirmationen med de store topaser.
Hun løb op af trappen til sit hjem, strødde
alle sine dragter om sig, prøvet et liv, saa en
hvid blondekjole — nei uf — man saa da
ingenting i det lille bitte speii. Det høirøde
silkeliv var herligt, det vilde hun ha, naar
Jakob kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
