Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i stor aandenød — kunde ikke iale, fægtet med
armene. «Doktoren,» hvisket han.
Hun sprang ned: «Jakob, spring efter
doktor, han dør — han dør.»
Jakob vendte sig søvndrukken mod hende.
«Bratt dør — du maa staa op og løbe efter
doktor.»
Han bandte i: «Nei om jeg gjor —
nattes-tider i dette veiret — han friskner nok til
igjen, kan du vide» — han vendte sig til den
anden side og sov straks.
At han ikke straks var villig til at gaa,
irriterte hende heftig. Hun skulde ikke krydse
ham mere, han kunde være rolig, han skulde
faa sove, saa meget han lystet. Hun vilde
gaa selv.
Tog paa sig i feberagtig hast, tændte en
lygte og løb op trappen til Bralt. Han lod
til at være bedre, smilte, da hun sa: «Jeg
gaar efter doktoren, Bratt, — han skal komme
straks.»
Det var begsort nat. Blæsten havde øget
paa, hun kjæmpet sig frem med foroverbøiel
hoved, lygten blaffet i vinden, mens hun
skyndte sig fremover i det kulsorte møi’ke.
At natten var saa sort!
Det suste og knaget i de gamle asketræers
grene i mørket der høit over hendes hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
