Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkefløien skreg og hvinte gang paa gang.
Hun hørte det ikke.
Han rnaa ikke dø — han maa ikke dø,
bruste det indi hende — hvad skal jeg gjøre,
hvis han dør.
Der blæste lygten ud. Det gjorde intet,
hun var ikke ræd, hun klarte sig nok alligevel.
Hvad skal jeg gjøre, hvis han dør, jamret
det indi hende — jeg kan ikke leve det liv,
jeg lever, naar han er borte.
«Er du virkelig til, Gud,» sa hun halvhøit
og vendte ansigtet opad i det stumniende mørke,
«saa her jeg dig saa pent — lad ham leve!»
Skjønt — hvorfor skulde Gud høre hendes
bønner.
Der traadte hun feil, snublet ned i en grøft
— kravlet sig op igjen, hun havde slaat sig
paa benet, hun blødte vist — det gjorde intet
— bare hun kunde faa hjælp til ham
deroppe.
Hun løb videre. Jeg elsker ham vist —
det er vist det, jeg gjør.
Men jeg elsker ham ikke saa’n, som jeg
elsket Jakob — jeg elsker ham, fordi han er
saa klar og rolig, og fordi der er hjælp hos
ham.
Og saa skal han bli borte for evige lider
— det arbeidet indi hende, som brystet skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
