Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIVETS MENING OG VIDENSKABEN
MULLER-LVER SOM FILOSOF Av ARVID G. HANSEN
Sterkere og sterkere biir med kulturens utvikling menneskets
trang til at komme til klarbet over sig .selv og sin egen
bestemmelse. Saalange dette spörsmaal ligger uten svaret, vet vi heller
ikke hvori livets værdi egentlig bestaar, vi mangler enhver
vcerdi-maaler, ethvert ideal, og al kritik over tilværelsen og alle
bestræbelser driver ut i det blaa uten fast grund at staa paa. Er livets
formå al arbeide eller er det den sanselige nydelse? Er det
pengeerhvervet som amerikanisterne sier, eller er det pligten og den
værdige, önskelöse ro som stoikerne forskyndte? Er rigdom og
berömmelse det bedste maal i livet, eller (som Spinoza mente) den
filosofiske indsigt, eller, som kulturzoologerne paastaar, bare den ting
at holde arten, racen, oppe; eller den störst mulige ydeevne? Er
moral bare en .svakhet og den kraftfulde egoist idealmennesket?
At finde et svar paa alle disse spörsmaal og naa frem til en klar
er kjendelse av vor tilværelses ”mening”, vor bestemmelse i livet,
det har varet opgaven for den geniala tyske sociolog E.
Muller-Lyer i hans imponerende syntetiske arbeide om ”Livets mening
og videnshapen” (”Der Sinn des Lebens und die Wissenschaft.
Grundlinien einer Yolksphilosophie”, Albert Langens forlag,
Mun-chen), som 1919 er utkommet i en ny og forbedret utgave.
At opsummere dette indeholdsrike og koncentrerte verk i en
enkelt artikel er neppe mulig. Men jeg skal i det fölgende streife
endel av de spörsmaal og synsmaaier som paa en saa sympatisk
maate har faat sin utformning i dette enestaaende interessante
praktisk- filosoifiske arbeide.
Muller-Lyer har varet’læge. Han kjender livet som det leves
og lides paa det nuværende kapitalistiske kulturtrin. Han har ved
hjælp av sin faseologiske metode gjénnemforsket de forskjellige
omraader av kulturutviklingen og paa grundlag av et omfattende
materiale av kjendsgjerninger utledet visse ”love” for denne
utvikling. Hans temperament er aktivt. Han vil de menneskelige onder
og lidelser tillivs av hele sit rike og sterke sind. Som faa eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
