Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingen anden, er lian rustet for den opgave at ,skapa en handlingens
filosofi av betydning for den sociale utvikling.
Ensteds i boken bemerker Muller-Lyer at filosofien liittil bar
været læren om spörsmaal som ikke kunde besvares. Han benegter
altsaa ikke det ufatteliges eksistens — vi diner intet formåa-1 i
naturen, men den er ophöiet i .sin ufattelighet —, kun er ban
nöktern og ”positiv” nok til ikke at ville erkjende og forklare det
ufattelige, han förer istedet kul turafviklingens retningslinjer rudere
ind i fremtiden, han viser os fremskridtsveien for at vi skal gaa
den. Eor ham er likke tanken, anen handlingen det höieste. Han
tilstræber derfor en filosofi uten illusioner. Bare paa
virkelig-lietens grund kan den ideale stræben bygges op.
Vor hjerne, skriver han, er opstå at som et vaapen i kampen
for tilværelsen og här nöiagtig like isaa lite med den absolute
er-kjendelse at gjöre som oksens horn eller lövens tænder og klor.
Ikke erkjendelsen av verdensaUet og ikke den absolute erkjendelse
er efter positivismens opfatning menneskeslegtens opgave, men
forædlingen og forsk jonn elsen, kort sagt. fuldkommengjörelsen av
det jordiske liv.
Alt menneskelig er, ifolge Miiller-Lyer, intet andet end
samvirkets eller den gjensidige hjælps princip fört videre i overdyriske
former. At handle socialt o,g at handle moralsk er ett og det samme.
Om vi anvender et billedlig uttryk for kulturepokerne kan vi si
at paa’den forste dag blev moralen födt, paa den anden dag
forvandlet dyret sig ved sproget til menneske, og paa den tredje dag
kom menneskeheten til bevissthet om sig selv.
Den dyriske utvikling frembringer hdiere arter, den
menneskelige udvikling höi er e kulturformer.
Paa en glimrende maate avliver Muller-Lyer Nietzsches teori
om overmennesket, ,som et produkt av ufordöiede Darwin’ske
slagord. Mennesket er av naturen verbalist, en slave av ordet, og
Nietz-sche har varet det i höi grad. Han lot sig blænde av ord "som
”aristokrati”, ”kampen for tilværelsen”, ”de sterkestes
overleven” o. s. v., uten at fordype sig hverken i biologi eller
kulturvidenskap. M.-L. påaviser at mennesket i og med at det blev
menneske har passeret grænsen for den organiske utvikling: haanden
er den samme som hos apen. med ved hjælp av kulturorganer som
vore tusen slags verktöi er dens magt og skapende evne
efterhaan-den blit kolossalt foröket; selv et yndlingsönsfce hos mennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
