Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som det at kunne flyve biir ikke opfyldt organisk (ved vinger),
men o ver organisk (ved flyvemaskiner).
Al kultur er et socialt fænomen, ethvert positivt
kulturfremskridt skyldes arbeidets socialisering; er det for tungt for den
enkelte, biir det let naar der ”loftes i flok”, er det for vanskelig
kommer arbeid»delingen os tilhjælp. Hare fordelingen av de
frembragte goder er endnu ikke socialisert. At gjennemfore et
proportionerlig fordelingssystem, saa der biir det rette forhold mellem
ydelse og utbytte og ved planmæssig samvirke at tilstræbe et
maksimum av ydelse med et minimum av möie og anstrengelse, det er
det störste av de sociale problemer vi i dag staar overfor. Alle
höiere kulturopgaver, alle virkelig store reformer lar sig imidlertid
bare gjennemfore internationalt. Det sociale spörsmaal er et
in-terntionalt spörsmaal. Den enkelte nation kan bare trives naar
de internationale forhold biir fornuftig ordnet. Ti ethvert levende
Væsens (altsaa ogsaa en nations) velfærd avhænger av omverdenen.
Rigtig nok ledes ikke verden av fornuften, men av interessen.
Ikke desto mindre spiller bevisstheten en stor og stadig större rolle.
Jo, rikere u t rust et bevisstheten biir, desto sterkere biir dens
indflydelse paa viljesytringerne. De store masser er begyndt at vaagne
og har allerede over hele verden optat kampen for idealer som er
beslegtet med den store idé om herredomme over kulturen.
Menneskene er ved samfundsmæssig organisation b’lit herre over
naturen; de maa ogsaa Dl i herre over sin egen kultur. Der er nok
av hindringer; de rikes magt, motstånden fra de indifferente,
vane-menneskene, skeptikerne og pessimisterne, de i sine systemer
fast-voksete lærde, de fattige i aanden som gaar op i bekymringen for
sit eget jeg. Men alle hindringer og vanskeligheder vil bli
overvundet, og sociologien som selvstændig videnskab, som
videnskabelig grundlag for politiken, vil her komme til at spille en
væsentlig rolle: Læren om de sociale magter vil selv bli en social magi.
Karl Marx erkjendte — skriver Miiller-Lyer — med genial
skarpsindighet at den videnskabelige erkjendelse blir en kropslös
utopi cg svæver i luften saalonge den ikke kan faa fodfæste i
menneskenes interesser; og ,saa kalde han proletariatet til kamp,
d. v. s. det befolkningslag som lider mest ved den ubeherskede
kultur og derfor har den sterkeste interesse av en forvandling av
samfundsforholdene. Dermed hadde den störste og mest
epokegju-rende av de nyere sociologer faktisk git stödet til den bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
