Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa — under en retfærdig fordeling av arbeidsprodukterne —
den enkelte. Der beliöver derfor ikke at være nogen motscetning
mellem individualisme og socialisme. Socialisme er ikke et
kaserneliv under konstig regulering og formynderi gjennem statsmagten
eller et universalbyraakrati, en kommunisme av de dovne paa
bekostning av de flittige under avskaffelse av al personlig frihet.
Rigtig opfattet er socialisme noget andet: den betyr forening
(socialisering) av kræfterne for liöiere opgaver end den enkelte vilde
formaa at löse, den betyr den ’höiste ökning av den menneskelige
magt vid planmæssig kooperation. Og likeledes er den sande
in-divudualisme ikke anarkiet og heller ikke et litet mindretals,
plutokratiets, herredomene, men ’den er individets frihet som ingen andre
grænser har end de övriga individers frihet. Uten samfundet vilde
den enkelte være en umælende idiot. Den samfundsmæssige
organisation liar vi at takke for alle liöiere kulturgoder, fra det
’daglige bröd til kunstens og videnskapens skatte. Socialisationen har
mennesket at takke for sit höieste, sin personlighet. Ti uten
socialisering av arbeidet ingen kultur, uten kultur ingen personlighet.
Miiller-Lyer kommer saaledes litt efter titt til det resultat —
jeg har bare kunnet ta med bruddstykker av beviskjeden — at
menneskets bestemmelse objektivt iset er den fulde ulfoldelse av
personligheten, subjektivt den rihest mulige lykhefölelse. Yi foler
netop tilfredsstillelse ved at kunne handle i overensstemmelse med
vor menneskenatur, og alt som fremmer os, som bringer vort væsen
til utfoldelse og udvikling, bereder os glæde. Naa-r vi ser ind i os
selv kommer den dypeste stræben i vort jeg til vor beviasthet som
lykkestræben, som. en tragten til glæde, lyst og’ velvære; og naar
vi iagttar mennesker objektivt, erkjender vi den summe tragten som
en stræben efter fuld utfoldelse. av alle kræfter og evner. Denne
forbindelse av subjektiv lykke og objektiv fuldkommenhet i
menneskelivet betegner M.-L. med ordet eu Curie, og sin filosofi
betegner ban derfor som positiv euforisme.
Selvsagt har ordet euforie ikke her den samme betydning
som i medicinen, hvor det bare. betyr det subjektive velbefindende.
Euforien ligger ikke i hvilen, men i virksomheten. Uvis vi
sammenligner livet med en reise, skriver han, saa er for euforikeren
ikke hare maalet, men framfor alt veien det lykkebringende. Mens
taapelige vandringsmand bare iler ni ot det up,stukne maal uten it
,se sig tilhöire eller tilvenstre og saaledes öder sit liv paa
orkeslöst maalstræberi. glæder den kloke vandrer sig hvert öieblik over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
