Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
socialiseres acl produktionskooperationens vei. Først paa
Baselkon-gressen i 1869 tok Internationale det avgjørende skritt over i
kollektivismen.
Det viste sig snart at striden inden Internationale ikke hadde
ført socialdemokratiet frem till fuld klarhet over de socialistiske
principer, slik som de var klit udformet av Marx og Engels. I
Tyskland gik de to stridende arbeiderpartier, Lasalianerne og
Eise-nacherne paa kongressen i Gotha 1875 op i en høiere enhet under
navn av Tysklands socialistiske arkeiderparti, men
Gothaprogram-met fandt, som rimelig kunde være, ikke naade for Marx og Engels
øine. Rigtignok var formelen om arbeidsmidlernes forvandling til
samfundsvære arkeiderklassens verk, men der blev uttrykkelig sagt
fra om at det skulde , ske ved ’’lovlige midler”, og’ man holdt fast
ved Lassalles (og Proudhons) plan for socialismens realisation,
nemlig ved at ”Kalde tillive kooperative
produktionssammenslut-ninger med statsstøtte i saadant omfang saavel i industri som
land-kruk at den socialistiske organisation av produktionen vekser frem
av dette”, ’ Altsaa egne bedrifter og egne hanker med det utopiske
maal for øie ad denne vei at slaa kapitalisterne av marken.
Gothaprogrammet opstiler princippet "enhvor efter sit behov”
og fremholder samtidig at det enkelte samfundsmedlem under
socialismen vil faa det ”fulde produkt av sit arbeide”. I sin kritik
av programmet peker Marx paa at det biir’nødvendig av hele
samfundets sammenlagte samfundsmæssige arbeide at avregne et
reservefond og et fond for produktionens utvikling, erstatning av slidte
maskiner o. s. v. og desuten av forkruksartiklerne et fond til
dækning av utgifterne ved administrationen, skolerne, sykehusene.
forsorgsindretningerne o. s. v. Marx sjeldner dernæst mellem komb
monismens første (laveste) og dens høieste fase. I den første fac|
hvor det nye samfund endnu "i alle henseender, økonomisk,
moralsk og sjælelig bærer præg av det gamle samfund av hvis skjødj
det ér fremgaat”, kan princippet enhver efter sit behov endnu ikke
sættes ut i livet. Det biir først mulig paa et høiere utviklingstrin,
naar "jevnsid.es med individernes alsidige utvikling ogsaa
produktivkræfterne vokser og alle den samfundsmæssige rigdoms kilder er
begyndt at flyte i fuld strøm”.
Tysklands socialistiske arkeiderparti tilstræber — sier
Gothaprogrammet — den frie stat og det socialistiske samfund. I et
brev til Bebol kritiserer Engels meget sterkt dette uttryk. ’’den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
