Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frie stat”. Efter disse ords »ramatiske betydning — skriver lian —
er en fri stat en stat som er fri i forhold til sine borgere, d. v. s. en
stat med despotisk regjering. Engels henviser til Marx’ stridsskrift
mot Proudhon (Filosofiens elendighed) og Det kommunistiske
Manifest som ”med rene ord sier, at med indførelsen av den socialistiske
samfundsordning saa opløser staten sig selv og forsvinder. Da
staten. fortsætter Engels, bare er en forbigaaende institution, som man
betjener sig av i striden, i revolutionen, for med vold at kue sine
molstandere saa er det rene meningslöshet at tale om en fri
folkestat: saalænge proletariatet behøver staten, behøver det den ikke i
frihetens intresse, men for at kue sine motstandere, og naar det biir
mulig at tale om frihet da ophører staten som saadan at eksistere.’
Ut gjennem 1880 aarene samlet de tyske socialister sig mer
og mer om det historiske økonomiske grundsyn som hadde faat sit
klassiske uttryk i Manifestet, og i 1.891 maa Gothaprogrammet vike
for et helt socialistisk program, det saakaldte Erfurtherprogram,
hvor det historiske syn paa socialismen som et nødvendig produkt
av den kapitalistiske utvilding gaar som en rod traacl gjennem det
hele. Programmet konstaterer produktionsmidlernes stigende
monopolisering til fordel for et faatal kapitalister og store jordeiere.
Bourgeoisiet vokser stadig i rikdom, arbeiderne i antal, og ”stadig
mer forbitret blir den klasskamp mellem bourgeoisi og proltariat
som deler det moderne samfund i to fiendlige leire”. Den private
eiendomsret til arbeidsmidlerne viser sig mer og mer uforenlig med
disses rationelle utnyttelse og fulde udvikling. Befrielsen som i
vir-keligheten er i hele menneskehetens intresse kan dog bare ske som
arbeiderklassens verk, og arbeiderne ”han ikke utvirke
produktionsmidlernes overgang til det kollektive samfunds eiendom uten at
være kommet i besiddelse av den politiske magt”.
Kr i’urther program met har helt til den sidste tid været
grundlaget for de socialdmokratisks programmer rundt omkring i verden.
saaledes ogsaa i de skandinaviske lande. Selv det danske
socialdemokrati fremholder i den principielle indledning til programmet al
kapitalismen ”splitter samfundet i stadig heftigere interessekrige og
spalter det sluttelig i to motsatte leire i en bestandig mer
omfattende og bevidst i nbyrdes klassekamp,” selv dette parti sier sig
at ville ”erobre magten i samfundet” og ’organisere det ar^eidend?
folk til att overta og drive produktionen i det socialistiske
samfund.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>