- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
9

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvad jeg har erfaret; thi Affattelsen deraf er i den Grad
under al Kritik, at jeg aldeles ikke kan fatte det. Kun
nogle Artikler af Fredstractaten sender man mig — de
som angaa mig, hedder det — men den 4de Artikel,
den om Afstaaelsen af Riget, nævnes kun i Forbigaaende
— har man nu kjendt Mage! — Kongen har med egne
Ord ladet mig raade fra at forsvare Norge. Han og
Rosencrantz tro, at de Allierede og især England helde
alt for meget til Sverig, og at følgelig Norge vil rammes
af de værste Ulykker efter en haardnakket og frugtesløs
Modstand. Det er min faste Beslutning at prøve ad,
og jeg stoler paa, at Gud vil være med en saa
retfærdig Sag. Til den Almægtiges Velsignelse staar mit
Haab.



25. Januar. Jeg har advaret de commanderende
Officerer i Fæstningerne og ved Grændsen om at passe
paa; thi det kan meget godt hænde, at de Svenske gaa
saa vidt i deres Paatrængenhed, at de forlange at maatte
rykke ind i Landet eller besætte Fæstningerne; Adgang
til Landet maa formenes dem med Vaaben i Haand.
Jeg er forvisset om, skrev jeg, at den norske Nation vil
værge sig, og ogsaa I i eders Fæstninger og eders
tappre Tropper, og jeg vil ikke svigte. Enhver svensk
Parlementair skal have Tilhold om at forblive ved
Grændsen og der overrække sin Depeche og vente paa
Svar. Til Amtmændene og de Commanderende paa
Kysten er der ogsaa skrevet, at Fredspræliminarierne ere
undertegnede, og at den første Følge deraf rimeligvis
vil blive en friere Skibsfart. Da jeg ikke har faaet nøiagtig
Underretning om Fredsbetingelserne, kan jeg ikke
offenliggjøre dem og heller ikke lade Skibene afseile; men
jeg stoler i hvert Fald paa Nationens Fasthed, og jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free