Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FRANSKE REVOLUTION
bygninger, som indeslutter forskellige Forgaarde,
saa man kun efterhaanden nærmer sig det
Allerhelligste.
Udefra fører tre store Alleer, 780 Meter lange
og 80 Meter brede, op til Pladsen foran Slottet.
Mellem Midteralleen og de to Sidealleer ligger de
prægtige Stalde, der var udstyrede saaledes, at de
kunde benyttes som Skuespilhuse eller Balsale. De
begrænsede Slotspladsen mod Øst. Mod Vest
skilles denne Plads ved et kunstfærdigt Gitter fra den
første Borgaard mellem Ministrenes Bygninger, La
cour des Ministres (Ministergaarden), hvor fire
Kompagnier af den franske og to af Schweizergarden
daglig paraderer; fra denne kom man til den anden
Forgaard, la cour royale (Kongegaarden), mellem
Sidefløjenes Gavle, og derfra
endelig ad Marmortrapper
op til den lille firkantede
tredje og inderste Forgaard,
la cour de Marbre
(Marmor-gaarden), mellem den
tilbagetrukne Hovedbygnings
Side-og Afslutningsfløje.
Paa den modsatte Side
ligger den udstrakte Park
med de berømte Springvand.
Brede Terrasser med
Marmortrin fører fra Slottet
ned til Parken, i hvis
snorlige Alleer gallaklædte
Kavalerer med en lang, tynd
Stok i Haanden, Kaarde ved
Siden, Silkestrømper og
Spændesko, pudret Paryk
og den trekantede Hat under
Armen, med sirlige,
balletagtige Trin, elegante Buk og
Haandbevægelser og et
stadig elskværdigt Smil paa
Læberne, promenerer og
konverserer smukke, stærkt
nedringede Damer i
straalende Silkekjoler med
mægtige Slæb og en umaadelig
Vidde i Fiskebensskørtet;
paa det pudrede, højt op.
satte Haar ses de mest
fantastiske Arrangementer med
Blomster og Fjer eller Baand. Mellem Springvand
og Statuer af smilende Guder og Gudinder, lige saa
sirlige og balletagtige som de selv, spadserer det
straalende Selskab i smaa Grupper; men ingen
fjerner sig dog længere fra Slottet, end at han kan
høre, naar Drabanten træder frem paa Terrassen,
støder med sin Stav i Marmorfliserne og raaber højt:
Kongen!
Saa styrter alle op mod de aabne Fløjdøre, ad
hvilken Kongen træder ud. Gennem en Allé af dybt
bukkende eller nejende Herrer og Damer gaar han
med sit Følge. Og den, der faar et Blik, et Smil eller
endog et Ord, føler sig ophøjet over alle dødelige.
Efterhaanden som Kongen kommer forbi, slutter
Selskabet sig til, og Promenaden begynder.
Endnu prægtigere tager det sig ud, naar Kongen
kører fra Versailles til St. Cloud, Sceaux eller Paris.
Gennem alle Forgaardene staar Soldaterne i deres
straalende Uniformer paa begge Sider i tæt Espalier.
Toget som bevæger sig ned at den frie Vej i Midten,
aabnes af fire Trompetere, foran Vognen »de
hundrede Schweizere« i middelalderlig Dragt med
Hellebard og Kaarde. Ved Siden af kommer Politigarden
i deres blaa Vaabenfrakker, med Snorebesætning af
Guld og skarlagenrøde Opslag. Derefter
Musikkorpset med deres funklende Instrumenter, der for fleres
Vedkommende trakteres af ibentræblanke Negre. Ved
Siden af Kongens Vogn og bag efter den rider den
adelige Livgarde, tolvhundrede unge Herrer, valgte
efter Højde og Figur, med blaa, sølvbroderede
Uniformer, røde Benklæder og høje Rytterstøvler. De
nærmeste er de fineste; de er bevæbnede med da-
mascerede Partisaner,
medens den øvrige Del af
Garden har Kaarde og
Karabin og er iført hvide,
guldbroderede Uniformer. Det
er Kongens Livkompagni,
»gardes de la manche«, som
alle Vegne, selv i Kirken,
skulde bevogte Kongen med
Front imod ham, saa de
havde ham for Øje fra alle
Sider.
Men allerprægtigst har
dog en Aftenfest taget sig
ud i Versailles Sale, naar
Lysskæret fra de tusinde
Kerter bragte et Skin af Liv
i Marmorfigurerne i Loftet
og" brødes i Væg- og
Loftornamenternes rige
Forgyldning, i de høje slebne Spejle,
i Kavalerernes guldbroderede
røde, blaa eller violette
Dragter, i Damernes Øjne og
Diamanterne eller Perlerne
paa deres hvide Hals eller
raslende Silkeslæb; naar den
yndefulde Menuet blev traadt
med lette Fjed paa de blanke
Gulve, naar Gavottens Toner
lød, eller naar et eller andet
mytologisk Skuespil blev
spillet af Hoffets skønneste
Kvinder, maaske af Dronningen selv, i
Hyrdindedragter, med sløjfebesat Stav og kælne Smil.
Det var maaske en behagelig Stilling at være
Hofmand ved den franske Konges Hof, men ingen
vilde kunde paastaa, at det var en Behagelighed at
være Kongen selv. Intet Menneske kunde være mere
bundet til Pligtarbejde hver Time paa Dagen. Han
var Hovedskuespilleren i det daglige Skuespil, der
strakte sig fra Morgen til Aften, og han maatte
uafladelig være paa Scenen.
Det var den første Kammertjener, der vækkede
ham til Dagens Gerning. Her havde Ludvig XVI
dog vidst at skalfe sig et Par Fritimer ved at staa
op omkring Kl. 8, og iført en magelig Morgendragt
havde han en ringe Tid Lov til at være Menneske.
Men den strenge Etikette fordrede, at han lidt før Kl.
1172 skulde være i Seng paa ny. Efter at han havde
Fig 73. Marie Antoinette,
Datter af den østerrigske Kejserinde Marie Theresia. Fodt den
2. November. 1755; Dronning af Frankrig 1770; henrettet den
16. Oktober 1793.
161
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
