Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjulnielspeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjulnielspeter lytted. Telegraftråden sang.
Langvejs fra og langvejs hen løb Skinnerne snorlige.
Henne bag om Gården lød Ræveglam en Gang;
lidt efter hørte han en Agerhøne skrige.
»Tyras her, ut med sig! Hæng i, brug sin Snude!
Mikkel eller Morten, Niels Peter er ude.«
Hjulnielspeter gloede. Den gamle blev nok vild:
Tyras gav et Hyl og var væk med det samme,
borte som et Røgblaf i Teglovnens Ild,
opslugt af Månenattens sitrende Flamme.
Månen selv hang under Nattens blå Bue
hvid og rund som Lampen i Kammerrådens Stue.
Hjulnielspeter lytted. Telegraftråden sang.
Langvejs fra og langvejs hen gled Skinnernes grå Stribe.
Op og ned ad gnistrende Snedriver sprang
kulsorte Markmus; han hørte dem pibe;
fyldtes af Medlidenhed: »Hvad tror hun, hun kan hitte?
Herregud, dit usle Kræ, du er dog kun så bitte.«
Hjulnielspeter smed sig på den hårdfrosne Sne:
Tyras gav Hals! og med helspændte Haner
ventede dens Herre. Der var ingenting at se, —
jo, dær jog to Skygger i lynsnare Baner
lydløst over Marken — imod Dammen — ud på Isen —
nærmedes — og fjernedes — og druknede i Disen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
