- Project Runeberg -  Anne Charlotte Leffler. Hertuginde af Cajanello /
5

(1893) Author: Ellen Key Translator: Helene Jacobson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»guldkrokans« skjønne By tumlede hun om i Frihed;
derud længtes hun hele Vinteren i
Stokholmer-Hjemmet; dér grundlagdes den dybe Kjærlighed
til Naturen, som gjorde hende til et mere og
mere lidenskabeligt Friluftsmenneske, for hvem
Fodvandringer, Sejlture, Strandbade og i det
Hele taget alt Liv i Naturen, var en ubetvingelig
Trang.

Allerede i seks Aars Alderen »digtede«
hun sine første Noveller, som næsten alle
sluttede tragisk*). Hun var den Gang begyndt

*) Her gjengives nogle af disse den seksaarige Anne
Charlotte Lefflers »Samlede Arbejder«:

Den gale Prinsesse.

Der var engang en Prinsesse, som var saa skjøn,
at ingen var smukkere end hun. Derfor havde hun
ogsaa saa mange Elskere, at hun ikke kunde være i
Fred en eneste Time. Engang, mens hun sad og
skrev begyndte Klokken at ringe saa forskrækkelig
ivrigt, at hun troede, den skulde gaa i Stykker. Saa
styrtede hun selv til Døren og aabnede den, og saa
var det ingen anden end hendes Søstersøn, Grev N. N.,
som vilde have hende til Kone. «Er du gal!« blev
Svaret. »Jeg har allerede en anden Frier, som jeg
elsker meget højere end dig. Farvel!« Greven, som
blev vred over hendes Uartighed, kløvede hendes
Hoved med sin Sabel. Men i det samme kom en
Trold og sagde til Greven: »Angrer du, hvad du har
gjort?« »Ja, af mit ganske Hjærte,« sagde Greven.
»Du maa for alt i Verden trolde hende levende igjen.«
»Levende kan hun nok blive, men aldrig ved sin
Forstand.« Med dette Svar maatte Greven lade sig nøje,
men han fik den endnu haardere Straf, at Prinsessen
aldrig kunde se ham, uden at slaa ham af alle Kræfter.
En Dag kom han op til hende paa Slottet i den
Hensigt at forlige sig med hende, men saa slog hun
ham ihjæl. »Nu er dit Liv tilende,« raabte hun. Men
snart efter sad hun i Galehuset, hvor hun blev bunden
med stærke Reb.

De fantastiske Æventyr er imidlertid faatallige, og
den fremtidige realistiske Forfatterinde røber allerede
i Seksaars-Alderen sit Temperament ved de ofte
gjentagne Ord, at hun siutter, fordi hun »ikke ved mere«
eller »ikke var med længere«.

Et andet Kjærligheds-Æventyr, Det hemmelige
Giftermaal
, er mindre sørgeligt; for endskjøndt den
rige Præstedatter Hendas Fader nægter Datteren sit
Samtykke til at gifte sig med fromme Adolf, fordi
denne kun er Husmandssøn »gifter de sig dog i
Hemmelighed og lever lykkeligt den Dag i Dag«. En
anden »Virkeligheds-Skildring«, rimeligvis hentet fra
Brødrenes Erfaringer, er:

Den strænge Skolelærer.

Engang kom en Herre til en meget stræng
Skolelærer i Skolen. Herren havde en otteaarig Dreng
med sig som skulde gaa i Skolen. Første Gang han
skulde læse sin Lektie, sagde Læreren, at han ikke
kunde den, fordi han sagde o’ i Stedet for </i>og</i>. Saa
var jeg ikke med længere.

Et af de mest tragiske af disse Æventyr er det om
Den fattige Enke.

En fattig Enkes Hus brændte helt op. Hendes
eneste Barn brændte. Hendes Sorg var taalmodig.
Hun døde tilsidst af Pest. Jeg har ikke mere at
fortælle om denne Historie, derfor sluttes den.

I sit tolvte Aar skrev A. Ch. Leffler Consulens
Familie
, hvor Letheden i Fremstillingen og den
begyndende Ævne for Karakteristik fortjener
Opmærksomhed. Typerne gjenfindes senere til en vis Grad i
Statsraadens Familie Et Bal.</footnote>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:07:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/acleffler/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free