Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Bog (936–1043) - Unwan (1013–1029)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
bisp Elnod, og derfor tog han Gerbrand, som var under-
veis fra England, tilsange. Denne maatte da nødtvungen
love Hamborger-Sædet Trostab —og sthldig Underkastelse, og
blev fra den Tid as Erkebispens fortrolige Ven. Gerbrand
kom endog til at gaae i Spidsen for de Mænd, han sendte
med Gaver til Kong Knud, idet han lykonfkede denne til -
hans Bedrifter i England, men lastede hans egenmægtige
Ansættelse ·as de Bistopper, han havde ført med sig fra "
England. Kongen optog dette naadigt og blev fra den Tid
saa igaaet med Erkebispen,· at han helst vilde rette sig efter
denne i Eet og Alt. Dette har Danmarks Konge fortalt
os om sin Morbroder, uden at fortie Gerbrands Fængsling.
Da Unwan havde været Erkebisp i 12 Aar, drog
Keiser Henrik, beromt for sin Retfærdighed og Hellighed,
han som lagde Saxer, Jtaliener og Burgunder under sit
Rige, bort til Himmeriges Rige. Hans Eftermond i Re-
"gjeringen var den gjæve Keiser Konrad, som ved sin store
Tapperhed snart nødte Polaklerne og deres Konge Min-
zyslaw til at bukke for fig, ligesom han og gjorde Bøh-
merne, der havde understøttet dem, statsthldige tilligemed de
øvrige Slaviste Folk. Med den danske eller engelske Konge
sluttede han Red; der var Erkebistoppen Voldgistsmand.
Keiseren begjærede Knuds Datter tilægte for sin Søn og asstod
til ham Staden og Markgrevstabet Slesvig hinsides Ei-
deren til Venskabets Velrceftelsez og fra den Tid af har
Slesvig tilhort Danmarks Kongen
Imellem Knud og den norske Kong Olas var der
Krig alle deres Livs Dage; Dansken stred for Herredømmet,
Normanden for Friheden. Her forekommer nu Retten mig
at have været meest paa Olass Side; thi for ham var
Krigen en Nødvendighed og ikke en Fornøielse Og naar-
somhelst Olaf havde et as Krigsurolighederne uforstyrret
Øieblik, styrede han Riget med Ret og Retfærdighed. Jblandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
