- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
74

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

XIII.



Varvara Pavlovnas Fader, afskediget
Generalmajor Pavel Petrovitsch Korobin, havde hele sit
Liv gjort Tjeneste i St. Petersborg, hvor han i sin
Ungdom havde havt Ord for at være en god Danser
og en dygtig Officer. Han levede i trange Kaar,
fungerede som Adjudant hos en, to, tre mindre
bekjendte Generaler, og ægtede en af disses Døtre,
der bragte ham femogtyve Tusend Rubler i
Medgift. Han havde indstuderet Exercitsens og Paradens
ædle Kunst indtil dens mindste og fineste Detailler,
og tjente sig efter tyve Aars Plageri op til
Generalmajor og fik et Regiment. Nu vilde det
have været paa Tide for ham at hvile ud og, uden
Overilelse, at tænke paa at skabe sig lidt timelig
Velfærd. Det havde han ogsaa i Sinde, men
han gik noget uforsigtigt tilværks: en ny Manér,
han havde opfundet, til at spekulere i Kronens
Penge, viste sig nok yderst fortræffelig, men
da han forsømte at lukke sin Pung op i rette Tid,
blev han denunceret, og der kom en mer end
ubehagelig, ja ligefrem smudsig Historie for Dagen.
Han redte sig ud af den, saa godt han kunde, men
hans Karriere var forspildt for bestandig: man
raadede ham til at tage sin Afsked. Han drev saa
et Par Aar hen i St. Petersborg og ventede paa,
at der skulde tilbyde sig en eller anden indbringende
Stilling i den civile Tjeneste: men der tilbød sig
ingen saadan Stilling. Hans Datter forlod netop
paa den Tid Opdragelsesanstalten, Udgifterne blev
med hver Dag større og større, ... saa tungt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free