Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han blot engang igjen kunde komme til at høre
hendes kjære Stemme og holde hendes Haand i
sin. Tiden gik imidlertid ikke sporløst hen. Han
var ikke skabt til at lide; hans sunde Natur gjorde
tilsidst sin Ret gjældende. Meget blev ham nu klart;
selv det Slag, som havde ramt ham, forekom ham
ikke længer saa overraskende som tidligere; han
havde lært sin Kone at kjende — og de Mennesker,
som vi er vant til at være sammen med, lærer vi
jo dog først rigtig at kjende, naar vi er skilt fra
dem. Han kunde igjen bestille Noget, kunde igjen tage
fat paa sine Arbejder, om end langtfra saa ivrigt
som i gamle Dage. En vis Skepticisme, som hans
Livserfaring og Opdragelse havde banet Vej for,
satte sig fuldstændig fast i hans Sjæl. Han blev
saa temmelig ligegyldig for alt Muligt. Da der var
gaaet fire Aar, følte han sig stærk nok til at
at vende tilbage til Rusland og til at se sine
Slægtninge igjen. Han gjorde hverken Ophold i St.
Petersborg eller i Moskva, men rejste direkte til
O..., hvor vi har forladt ham, og hvorhen vi nu
beder den venlige Læser atter følge os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
