Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Middagsbordet begyndte han igjen, rigtignok
udiordret dertil af Lavretzky, at tale om Lisa.
Lavretzky hørte opmærksomt efter.
— Hvad mener De, Kristofor Fedoritsch, sagde
han tilsidst: — jeg synes, at nu er Huset i Orden,
og nede i Haven staar Alt i Blomst . . . hvad
mener De, om jeg indbød hende og hendes Moder
og min gamle Tante til at komme herud en
Dags-tid? . . . Naa? Synes De om den Idé?
Lemm bøjede Ansigtet ned over sin Tallerken.
— Ja, gjør dét! sagde han, neppe hørligt.
— Panschin vilde sagtens være overflødig?
— Ja . . . overflødig! svarede den Gamle, med
et næsten barnagtigt Smil.
To Dage efter kjørte Fedor Ivanitsch ind til Byen
for at besøge Kalitins.
XXIV.
Han traf hele Familien hjemme, men rykkede
ikke strax frem med sit Ærinde; han vilde først tale
med Lisa. Tilfældet hjalp ham: man lod dem være
ene i Dagligstuen. Der kom hurtigt en Samtale igang.
Hun havde allerede vænnet sig til ham, .. . hun var i det
Hele taget aldrig sky overfor Folk. Han gik op og ned
ad Gulvet og hørte paa hende, saa’ hende ind i Ansigtet,
gjentog i Tankerne Lemms Ord, og var fuldstændig
af samme Mening som han. Det hændes
undertiden, at to Mennesker, som nok kjender hinanden,
men ikke staar hinanden synderlig nær, uventet og
i en Fart, i Løbet af nogle faa Minuter, bliver
næsten intime Bekjendte ... og Bevidstheden om
denne Forstaaelse skaffer sig øjeblikkelig Udtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
